Udtalelser fra fagfolk

En ting er jo, hvad vi selv siger om os selv og vores kvaliteter.
Men hvad siger medarbejderne på nogle af de virksomheder, som har samarbejdet med os?

Foredrag og workshops - på arbejdspladsen

Foredrag “Dialog i natten” ved Natteravnenes årsmøde:

“Kære Dorthe

Jeg fik aldrig sagt ordentlig tak og sendt dig ordentligt videre. Der var så mange som gerne ville tale med dig og så gik programmet i gang igen og vupti var du væk. Så nu får du en mail.

Tusind tak for dit oplæg og din skønne inkluderende måde at levere det på. Vi fik rigtig mange positive tilbagemeldinger på det, så det var jo super dejligt.” 

Mai-Britt,Direktør for bl.a. NatteravneneFonden for Socialt Ansvar

Workshop “Fokus på dig som omsorgsperson”udtalelser fra deltagere:

“Det var fedt at se på plus og minus kvaliteter, så jeg kunne se mig selv som et helt menneske – også på arbejde” 

“Fede øvelser med en masse energi i. “

“Der var en god variation i oplægget, hvor fokus på personalegruppen gav meget mening. “

“Fedt med perspektivering til dine egne erfaringer og få sat case på dine pointer.”

@Weekendkolonierne

Grundkursus i ungecoaching - på arbejdspladsen:

Jeg er blevet utrolig inspireret til at stille nye og fremadrettede spørgsmål til de unge mennesker. Jeg har fået pirret min nysgerrighed og er blevet klædt bedre på til at kunne gennemføre fremadrettede samtaler med de unge mennesker, hvor de selv kommer til at tage ejerskab og styring i eget liv.

Jeg har lært mere om mig selv, og jeg har fået en masse gode øvelser, som jeg kan lave med de unge mennesker. Jeg kan bruge min nye viden som et fantastisk supplement til min konfliktmægleruddannelse. Jeg kan bruge det til individuelle samtaler og til gruppesamtaler med elever. Jeg vil fokusere på at gøre eleverne mere selvhjulpne, hvor vi før har støttet dem og guidet dem, vil jeg støtte dem i at tænke anderledes og have mod til at skabe forandringer.

Det har været fantastisk at kunne dele det med en god kollega. Vi er helt klart kommet tættere på hinanden, og vi kan hjælpe og støtte hinanden i hverdagen. Vi skal hjælpe hinanden med at komme igennem alle øvelserne med vores gruppe af piger. Vi holder hinanden op på at få brugt øvelserne og finde vores egen vej i det.

Dorthe, du har været fantastisk. Du er et dejligt, positivt og kærligt menneske, som i hele din væren underbygger måden at stille nysgerrige og fremadrettede spørgsmål på, som er med til at skabe positive forandringer i andre menneskers liv. Dette var kun en appetitvækker, og jeg vil så gerne have den fulde uddannelse. Tænk at kunne stille spørgsmål som dig!!! Sikke mange unge mennesker, vi kunne hjælpe godt på vej med den ballast.

Christiane, efterskolelærer

 

Jeg har fået en masse forskellige værktøj til at hjælpe de unge bedre i deres dagligdag.

Jeg kan det lærte den måde, at jeg har nemmere ved at føre en samtale med de unge, der har svært ved at sætte ord på de problemer/udfordringer de har og komme frem til et mål sammen med dem.

Det har givet mig en meget tættere relation til min kollega og viden om, at vi har hinandens ryg at vi har deltaget sammen.

Vores underviser havde virkelig en fantastisk måde at komme ind til os på og meget nemt at forstå de oplæg du har lavet.

Niels, efterskolelærer

Jeg har fået nye input til at møde og forstå de unge. Jeg har kunne koble teorien over på, hvordan den kan bruges til i praksis.

Jeg kan bruge det i min 1-1 samtaler med unge som støtte/kontakt person men også de unge i klubben.

At være på kurset med kolleger, har givet en fælles forståelse og det redskab, som vi kan bruge fremadrettet.

Jeg kunne især bruge coach modellen og selvtillidstræet.

Dorthe er god til at forklare og konkretisere. Er i øjenhøjde med sine kursister.

Jimmy, pædagog

Jeg har fået en ny metode til at tale med unge og voksne.

Dette vil jeg bruge, når jeg har 1-1 samtaler med en person, som kommer med en bekymring.

At være på kurset med kolleger har været godt selskab. Man lærer dem bedre at kende med dybere samtaler, som jeg ikke har haft før.

Der var virkelig god balance mellem teori, øvelser og pauser. Og meditation var et plus.

Super flot undervisning af Dorthe. Ikke kedelig. Tålmodig. Man føler sig med i undervisningen.

Firat, pædagog

Jeg har fået masser af viden og en lidt større selvforståelse.

Jeg kan bruge den coachende samtale i enten co-pilotordningen eller 1-1 i ungdomsklubberne.

Jeg kunne især bruge coach modellen til den coachende samtale og kvalitetsøvelsen.

Dorthe har et godt overblik, og den stille musik hun bruger skaber en god atmosfære.

Niclas, pædagogisk koordinator

Jeg har fået redskaber til at have dybere samtaler.

Jeg kan bruge det lærte til at komme ind til problemet, og ikke kun tale overfladisk.

At være på kurset med kolleger har givet mig mere viden om dem og deres tanker og måde at arbejde på.

Coach modellen kunne jeg især bruge og den skal afprøves.

Dorthe, du må meget gerne komme igen. Kun ros. Skøn energi, forstår sit publikum.

Lynn, pædagog

Jeg har coachende samtaler med børn, unge og forældre dagligt i mit arbejde. Nu kan jeg forhåbentlig forfine min tilgang og mit virke.

At være med kolleger, har givet mig 3 gode dage uden for nummer med nye oplevelser, dybere viden og sjov og ballade.

Dorthe er superdygtig underviser, behagelig tilgang, flot rummelighed ift. vores noget sprælske personalegrupper og hverdag.

Renee, pædagog

Jeg har fået en bred vifte af viden, samt redskaber jeg kan bruge i praksis.

Jeg kan komme dybere i samtale med de unge og kortlægge en plan med den unge og efterfølgende følge op på processen.

At være på kurset med kolleger har styrket båndet og vores fælles forståelse for værktøjerne, som kan bruges i praksis. Det har styrket vores relationer.

Den coachende samtale model kan jeg især bruge.

Dorthe er rigtig god, og jeg håber at vores veje krydses igen. Meget tålmodig.

Selman, pædagog