24. marts 2014
Tags

blogpix_tillid

Tillid er et begreb der ses på flere måder. Nogle mener at tillid er noget man giver til en der gør sig fortjent til det. Andre at tillid skal vokse i relationen og baseres på respekt og tryghed. Mens andre igen mener at tillid er noget meget dybere som man kun kan have til andre hvis man selv har det med i rødderne. Måske mener du noget helt fjerde? 

Min samarbejdspartner og ven Jesper Juul skrev i sin tid det her om tillid i forhold til teenagere, som jeg har lyst til at dele idag: 

“Her er hvad dagens teenageforældre kan have tillid til, hvis deres grundlæggende relation til børnene ellers er i orden:

  • Du kan have tillid til, at din teenager vil falde for nogen af de fristelser, han/hun bliver udsat for og få sig en række smertelige erfaringer.
  • Du kan have tillid til, at han/hun med stor sandsynlighed vil engagere sig i en afprøvning af sit forhold til: spiritus, hash og evt. andre stoffer, sex, pornografi og forelskelse.
  • Du kan have tillid til, at din teenager begynder at sortere i, hvad han/hun snakker med jer forældre om og hvad han kun snakker med jævnaldrende om.
  • Du kan have tillid til, at alt hvad han gør de kommende år, er noget han gør for sig selv – ikke imod jer som forældre.

Tillid handler jo netop ikke om at tro på at barnet gør alt det, forældrene synes er rigtigt og intet af det, de synes er forkert. Den tillid, børn og unge har så hårdt brug for fra deres forældre, er tilliden til at de gør det bedste de kan for at blive de mennesker, de gerne vil være. På det fundament de har bygget sammen med forældre, børnehave, skole og øvrige netværk.

Den bedste forsikring du kan få for fortsat nærhed er din egen vilje til at udvikle dig sammen med ham. Dit ansvar for hans opdragelse er forbi men du har stadig hovedansvaret for jeres relation”

“Der findes ikke vanskelige unge eller umulige forældre. Der findes kun utilstrækkelige relationer og i disse er forældrene endnu almægtige. Så snart de ændrer deres del af samspillet, ændrer også de unge adfærd” 

 

Tanker om tillid – af Jesper Juul

Jesperjuul_pressepix

 

 

seflere_blogpost_knap

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *