
| Ring på 31 10 33 03 | |
| info@hverdagenshelte.com | |
| Se & download materiale |
- OM TWEENS
Vores bog om de 8-13 årige
-
OM TEENPOWER
Vores bog om teenagere
Få tilsendt materiale om vores kurser
HVAD ER TEENAGECOACHING?
Teenagecoaching er til unge mellem 13-19 år (men vi har også coaching til unge der er ældre end 19 år).
Når du får teenagecoaching får du mulighed for at se på dig selv på en ny måde. Coaching er ikke venskabs samtaler og ikke rygklapperi eller trøstende samtaler. Det er samtaler hvor du bliver støttet i at opnå det du gerne vil, og bryde de begrænsninger som du støder ind i.
Teenage coaching starter med at du kommer til os med dine forældre første gang. Når vi har haft den første coaching samtale finder vi derefter ud af hvad du og måske dine forældre har brug for.
Her beskriver vi de ting, som de teenagere, der har fået coaching, fortæller de har fået ud af deres coaching-forløb.
- Du lærer at bryde de roller, der begrænser dig i skolen og med dine venner
- Du kan lære at sætte grænser, hvis du f.eks. bliver mobbet
- Mobning kan være svært at stoppe alene. Du kan ved hjælp af din coach få værktøjer til at finde dit selvværd igen
- Du får mulighed for at tilgive dig selv, dine forældre eller andre af dine nærmeste
- Du vil kunne slippe din ’indre perfektionist’ og mærke lettelsen ved at være ok med at fejle
- Du får hjælp og indsigt til at finde ud af, hvad du vil med dit liv.
- Du kan lære at have svære samtaler med dem, du holder af, og komme ud af skabet og vise hvem du virkelig er
- Ved at få troen på dig selv, får du f.eks. nemmere ved at gå til eksamen eller få succes med de ting, du laver
- Du lærer hvad forskellen på at dyrke selvtillid og få selvværd er – og hvorfor at du ikke bliver glad eller tilfreds, hvis du kun prøver at opnå selvtillid
- Når dit selvværd vokser, bliver du gladere for dig selv og har nemmere ved at få venner ... eller du får bedre og sundere venskaber
- Du får hjælp til at ændre dine begrænsende tanker om dig selv (det vil sige: Alle de der tanker som "jeg er ikke god nok", "det kan ikke lade sig gøre for mig", "jeg er kedelig", "jeg er mærkelig", "jeg er anderledes" osv.)
- Du kan lære din usikkerhed og frygt at kende, så du tør tage chancer i dit liv
- Du lærer at der ikke findes 'svage' sider af dig, men at alle egenskaber er en del af at være menneske. Vi indeholder alle sider der er både positive og negative. Og når du kan acceptere dig selv for den du er, vil din glæde for dig selv vokse


