FIX MIN TEENAGER
TIL FORÆLDRE (OG NYSGERRIGE TEENAGERE):
Vi får ofte spørgsmålet fra forældre til teenagere, om vi kan hjælpe deres teenagere med de problemer, de tumler med. Det kan være problemer som lavt selvværd, manglende motivation i skolen eller manglende kommunikation derhjemme. Det er et spørgsmål, der kan være svært at svare på, da der er mange faktorer, der spiller ind for at blive 'hjulpet'. Men en ting er sikkert: Vi kan bedst hjælpe med coaching med forældrenes opbakning og deltagelse.
af Pia Beck Rydahl
Vi vil ikke 'fixe' de unge
Teenagecoaching er et nyere begreb her i DK. Hverdagens Helte var nogle af de første i landet, der for nogle år siden startede op med at coache unge i den form, som vi gør det, ved at tage udgangspunkt i at styrke deres selvopfattelse. Vores mange erfaringer frem til i dag gør, at vi har lært, hvad god teenagecoaching er, og hvornår coaching ikke kan hjælpe den unge!
Teenage coaching er ikke beregnet til at ”fixe” de unge til f.eks. at få højere karakter, blive rarere at være sammen med derhjemme eller til at blive mere tilpasset - FOR forældrene skyld. Når vi sidder foran et ungt menneske, som er blevet bedt om at forandre sig for forældrenes skyld, sidder vi overfor et menneske, der ikke er særlig motiveret for at få coaching. Man kan tvinge hesten hen til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke!
Forandring skal inspireres
En klog familieterapeut ved navn Walther Kempler sagde engang, at en sund familie er én, hvor alle parter aldrig presser hinanden til forandring, men ærligt og redeligt søger at inspirere den hos hinanden. Så hvad kan man som forældre gøre for at inspirere sin teenager?
Mange tror, at hvis de presser, manipulerer eller dominerer hinanden, vil det kunne forandre tingene i ens forhold. Men måske kender du til at måtte smide håndklædet i ringen og erkende at du ikke får det resultat, du gerne vil have. Har du en teenager i huset (eller en modstridende partner..) har du måske hørt dig selv sige ” hvis bare DU laver dit og dat om, så er det hele meget nemmere”. Vi har det skidt med en situation og famler efter at finde én at pege fingeren på. Og fingeren peger ofte på andre...
Forældrene har ansvaret
Jeg er overbevist om, at vi som mennesker vil kæmpe med næb og kløer for ikke at tage ansvar, hvis tingene gør for ondt at se på. Men ser du efter, hvem der har ansvaret, i stedet for hvem der har skylden, er det hele en del enklere.
Og i teenagefamilien er det stadig os, som forældre, der har ansvaret. Vi har ansvaret for den stemning der er derhjemme, og det samspil der er imellem os og vores store børn. Der er også mange ting, der ikke er vores ansvar mere, og som kun er sundt for de unge at få ansvaret for. Og det er i disse år, at vi selv lærer at slippe kontrollen og at have styr på deres liv, som vi havde det da de var små. De udvikler selvstændighed af, at vi lader dem fejle og mærke, hvordan livet er med alle dets rå og bløde kanter. Men ansvaret for, hvordan tonen og respekten imellem os i familien er, er stadig vores som teenageforældre.
Lyt efter guldet
Der ligger guld og store skatte inde i teenageres sind. Hvis vi tør lytte til, hvad de tænker og føler om familiens mønstre, problemer og dårlige vaner, finder vi ofte de bedste løsninger på vores problemer. Når vi spørger dem, hvad der vil støtte dem mest, siger de fleste, at de ønsker at blive lyttet til af deres forældre. Bare lyttet til - for så føler de sig forstået. Vi bliver vel egentlig alle mere medgørlige, når andre lytter og forstår os.
I vores familiecoaching samtaler, hvor både voksne og de unge er med, prøver vi at komme ind til kernen af, hvad der skal til for at få det bedre i familien. Når man som barn eller ung får hjælp til at sige, hvordan man virkeligt har det, uden at skulle ”passe på” sin mor og far, er det de første store skridt til en god forandring. I virkeligheden er det ikke meget anderledes end i ens parforhold. Hvis man virkelig tør lytte til sin partner og høre hvad han eller hun virkelig siger, så finder man ofte vejen til at få det bedre sammen.
Start med dig selv
Det kræver mod at turde lytte og kigge på sig selv som forælder (og partner) Vi tror, at noget af det mest konfronterende er, at se på sine mangler og udviklingspunkter som forældre. Det gør av! Og det gør især ondt, når man står med en teenager, der ikke trives. Som forældre leder vi efter grundene til, at han eller hun ikke trives, og ofte dybt indeni føler vi os magtesløse i, at deres selvværd ikke er i top. Men når man finder ud af, at man kan gøre noget som forældre, forsvinder følelsen af magtesløshed.
Det bliver - og er - meget livsbekræftende, når man finder ud af, at man kan være den, der bedst kan hjælpe sin teenager. Det starter med, at man kigger på sig selv med de ærlige briller.
Mange af de forældre vi taler med, starter ud med at sige ”hun tror ikke på sig selv” eller ”han ville have godt af at tro mere på sig selv”. Men længere henne i samtalen, bliver det tydeligt for de fleste, at det lave selvværd også vækker genklang i deres eget liv og sind. Eller det bliver tydeligt, at forældrene ikke selv har troen på, at deres teenager kan klare udfordringer. Måske er vi som forældre selv bange for, at vores unge skal fejle?
Vores erfaringer er, at den bedste hjælp man kan give unge er, at forældre også kigger på sig selv. Hvilken andel har man selv i den udfordring, som den unge/familien har? Hvad er man selv villig til at se på og arbejde med? Det giver de unge en sand oplevelse af, at forældrene tager dem og deres forhold alvorligt, når forældrene også er villige til at se på deres del af forholdet.
For os som coaches, er det meget inspirerende at se, hvor langt et ungt menneske kan nå, når forældre bakker deres teenager op ved selv at gå i front.
Skriv til os for booking eller mere information
