Slider_webpige2_nyred

HVAD ER TEENAGECOACHING?

Teenagecoaching er samtaler til unge mellem 13-19 år og er både for piger og drenge.

 

Et af vores specialer er at coache unge. Vi startede som en af de første med teenagecoaching i 2005 og har siden coachet hundredevis af forskellige unge, med forskellige problematikker.

 

Vores speciale områder indenfor teenagecoaching er blandt andet:

– at bryde med sin generthed og blive mere social
– styrke ens grænser
– at udvikle sine venskaber og blive mere social i skolen
– blive mere modig i skolen og sige mere i timerne
– acceptere sig selv med både styrker og svagheder
– at slippe sin perfektionisme
– at skrue egne forventninger ned og  lære at undgå stress
– at styrke sine overbevisninger om sig selv og blive mere positiv
– at blive klar over hvad man vil og at sætte mål derefter
– at komme igennem skilsmisse
og meget mere.

Læs også hvad unge fortæller de har fået ud af et coachingforløb her>> 

 

Hvad er coaching?

Coaching er samtaler, hvor du får hjælp til at skabe et mål for dig selv, som inspirerer dig. Et mål, som er vigtigt for dig at opnå, men hvor du ikke behøver vide hvordan du opnår det. Måske du har forgæves forsøgt at opnå det selv gennem længere tid.
Igennem coaching forløbet bliver du støttet i at opnå det du gerne vil, og bryde de begrænsninger du både har indeni, og dem du støder ind i, i dit liv.
For eksempel kan et mål være: ’at sætte grænser i mine relationer’. Det kan være du har ønsket at sætte grænser længe, og har mærket hvor svært det er for dig, når du ikke gør det. Du har mødt dine forhindringer og indre begrænsninger. Indre begrænsninger er de tanker som styrer ’showet’. Tanker, frygt og usikkerhed der styrer dig indefra. Når du får coaching, bryder du de begrænsninger, og får en ny tro på dig selv som så påvirker dine handlinger.
Du kommer til at se på dig selv med nye øjne.

 

Hvad får jeg ud af det?
Kender du det?
Hvad siger andre unge ?
Priser
  • Hvad kan jeg få ud af teenagecoaching?

    Her beskriver vi de ting, som andre teenagere, der har fået coaching, fortæller de har fået ud af deres coaching-forløb:
    ♥ Du kan lære at bryde de roller, der begrænser dig i skolen og med dine venner
    ♥ Du kan lære at sætte grænser, hvis du f.eks. bliver mobbet
    ♥ Mobning kan være svært at stoppe alene. Du kan ved hjælp af din coach få værktøjer til at udvikle dit selvværd igen
    ♥ Du får mulighed for at tilgive dig selv, dine forældre eller andre af dine nærmeste
    ♥ Du vil kunne slippe din ’indre perfektionist’ og blive ok med at fejle. (det kan man faktisk godt blive)
    ♥ Du kan blive afklaret og få indsigt i hvad du vil i din fremtid. Fx skabe dig et formål der inspirerer dig.
    ♥ Du kan lære at have samtaler med dem, du holder af (også de svære samtaler) og komme ud af skabet og vise hvem du virkelig er
    ♥ Ved at få troen på dig selv, får du f.eks. nemmere ved at gå til eksamen eller få succes med de ting, du laver
    ♥ Du lærer hvad forskellen på at dyrke selvtillid og få selvværd er – og hvorfor at du ikke bliver glad eller tilfreds, hvis du kun prøver at opnå selvtillid…
    ♥ Når dit selvværd vokser, bliver du gladere for dig selv og har nemmere ved at få venner … eller du får bedre og sundere venskaber
    ♥ Du får hjælp til at ændre dine begrænsende tanker om dig selv (det vil sige: Alle de der tanker som “jeg er ikke god nok”, “det kan ikke lade sig gøre for mig”, “jeg er kedelig”, “jeg er mærkelig”, “jeg er anderledes” osv.)
    ♥ Du kan lære din usikkerhed og frygt at kende, så du tør tage chancer i dit liv
    ♥ Du lærer at der ikke findes ’svage’ sider af dig, men at alle egenskaber er en del af at være menneske. Vi indeholder alle sider der er både positive og negative. Og når du kan acceptere dig selv for den du er, vil din glæde for dig selv vokse

     

  • Kender du det?

    Teenagecoaching (og familiecoaching) kan hjælpe en videre I mange af livets udfordringer og problematikker. Her er nogle af de naturlige, men ofte svære følelser og oplevelser, man kan have som ung (og menneske i det hele taget) men som man kan fx ved hjælp af samtaler forandre i sit liv.

    ♥ Følelsen af ikke at blive forstået

    ♥ Frygten for ikke at blive accepteret

    ♥ Følelsen af ikke at være noget værd

    ♥ Følelsen af ikke at du’ til noget

    ♥ Endeløse konflikter med dine forældre og/eller lærere

    ♥ Været udsat for gruppepres og have svært ved at stå ved dig selv

    ♥ Oplevelsen af at være at ulykkelig og ensom – også sammen med dine nærmeste relationer

    ♥ Mistet overblikket med ting du skal og mistet fornemmelsen af hvordan du kommer på rette spor igen

    ♥ Frygt for fremtiden og for ikke at vide hvad du skal.

    Du er ikke alene

    Ens forældre, venner, anden familie (og lærere) holder af en og viser sympati for en og kan give gode råd. Men kan være for tæt på dig og din situation, for at kunne støtte dig ordentligt eller have svært ved at vide hvordan de hjælper dig bedst.

    Hvis du kender nogle af disse problemer eller lignende, føler du måske det er svært at vide hvor du skal gå hen med det. Teenage- og familiecoaching vil hjælpe dig med at udvikle din egen indre stemme, som du kan lære at lytte til, i stedet for at være afhængig af andres meninger. Du lærer igennem coaching samtalerne at blive god til at finde svarene indeni dig selv.

    Teenage coaching starter med at du kommer til os med dine forældre første gang. Når vi har haft den første coaching samtale finder vi derefter ud af hvad du og måske dine forældre har brug for.

  • Udsagn fra unge der har fået teenagecoaching hos os

    Her er et kort udsnit af nogle af de over 3000 unge, vi har coachet gennem tiderne:
     
     

    Jeg er blevet mere tryg i skolen

     
    “Igennem coaching har jeg lært meget omkring mig selv og hvordan jeg skal håndtere forskellige ting. Pia har hjulpet mig igennem en masse forskellige ting der for mig virkede uoverskueligt. Det var svært for mig at skulle skabe plads til mig selv og huske at behandle mig selv godt, men Pia har givet mig redskaber til min hverdag så den nu virker mere overskueligt. Hun fik åbnet mig op, på trods af den mur jeg havde sat op. Jeg blev mere tryg i skolen og mine forældre fik ikke en grædende datter i røret næsten hver dag. Jeg har gennem Pia lært hvordan jeg nu selv kan hjælpe mig selv, og derved også andre.
    Jeg har også haft muligheden en masse kurser, der for mig altid er inspirerende. Jeg har fået en masse nye venner, og har fået bekræftet mig selv på en hel anden måde. Kurserne er forskellige men de virker altid, i hvert fald for mig. Jeg anbefaler det her til andre unge fordi jeg selv har erfaret hvordan livet kan virke, men også fordi man lærer at ingen problemer er for små til at blive taget op!”
    Stine, 16 år

    Jeg har lært at åbne mig op

    “Jeg har, så længe jeg kan huske, kæmpet med en indre kritiker, der spyttede en konstant strøm af negative tanker ud i hovedet på mig. Jeg blev meget tynget af de negative tanker, men jeg brød mig ikke om at fortælle selv mine nærmeste om dem. I lang tid voksede tanken om, at jeg var forkert og underlig, men Pia har lært mig at være mere åben omkring mig selv. Det var meget svært i starten, og jeg forsøgte at finde på undskyldninger, så jeg slap for at dele mine tanker med venner og familie. Men da jeg endelig fik brudt isen og fortalte mine nærmest om mine tanker, oplevede jeg en lethedsfølelse, som jeg længe har savnet.

    At snakke med andre om mine følelser viste mig, at jeg ikke er forkert, som jeg ellers havde overbevist mig selv om. Og det viste sig hurtigt, at det slet ikke var slemt at fortælle andre om mine følelser – jeg har kun mødt forståelse. At være åben omkring mig selv har lært mig, at acceptere mig selv og mine følelser.”

    Mange tak for et super forløb og for alle de ting, jeg har lært om mig selv! 

    Louise, 18 år 

     

    Klumpen i maven forsvandt

    “At henvende sig til en coach er ikke en fallit erklæring men en invitation til en anden person med en anden kompetence, erfaring og indgangsvinkel. En invitation til at give mine børn en anden måde at se og opfatte sig selv på og at se og opfatte verden på.
    Følelsen af ikke at blive hørt, at stå uden for fællesskabet og ikke mindst det uundgåelige møde med hende der mobber og selv at være mobbeoffer. Hvordan kan nået så forfærdeligt blive vendt på hovedet og hvordan skal man indstille sig på konfrontationen uden at blive offer igen. 
    Svaret var for os et coachforløb hos Pia, der allerede efter første samtale med os forældre og vores datter fik punkteret nogle af de tunge sorte skyer og åbnede op for en anden, stærkere og sundere måde at se sig selv i forhold til mobberen. Den store sorte klump i maven bliver mindre efter hver samtale. 
    Vores datter er ikke bange for konfrontationen mere. Hun mærker nu at hun vil klare det uden at blive offer”

    Lillian, mor til 14 årig datter

     

    Det har ændret mit liv

    “Jeg fik rigtig meget ud af coachingen. Jeg lærte at sige nej til andre og jeg kan slet ikke forklare, hvor meget det betyder for mig. Det har ændret mit liv. Jeg fik flere veninder efter mit coachingforløb med Pia, fordi jeg bedre kunne sige nej, og det kunne mine veninder godt lide” 

     Cecilie, 13 år

     

    Jeg er blevet mere åben

    “Jeg har lært at vare mere åben og lært at lytte på folk, og er blevet bedre til at forstå mennesker. Før i tiden var jeg ikke så social som jeg er blevet nu. Jeg har mere overskud i større grupper. Coaching forløbet med Pia betyder for mig at jeg er blevet et gladere menneske, og at jeg sagtens tror at jeg kan nå mine mål fremover. Af de værktøjer og emner, vi har været igennem husker jeg bedst, at jeg kan godt se mig selv som et bedre menneske end andre måske ser mig, og det smitter af på dem. Jeg syntes det var ret sjovt at få coaching, og vi lærte hurtigt hinanden at kende. Pia er meget forstående, og har lyttet rigtig meget og hjulpet mig gennem mange problemer”

    Nis, 16 år

     Jeg skal ikke være så hård ved mig selv

    “Jeg har fået ufatteligt meget ud af det her forløb. Jeg har fundet ud af hvordan jeg er som person, og hvad jeg skulle kæmpe lidt med. Lært rigtig meget om hvordan negative tanker kan gå ind og påvirke en så meget, at man kan ende meget langt ude. Jeg er blevet mindre usikker på livet, og ser nu frem til en lysere fremtid. Da jeg startede teen coaching troede jeg ikke helt på det kunne få mig på rette spor igen, men må indrømme at det har fået mig frem i livet igen! Jeg har fundet ud af, at alle har deres op – og nedture og at det er menneskeligt at tænke som jeg har gået og gjort. Jeg har fået troen mere på mig selv, og jeg ved at jeg er god nok, som jeg er. Er blevet meget bedre til at tage imod kritik og bruge det konstruktivt, istedet for at tage det meget personligt. Lært mig selv ike at tage alle folks synspunkter og meninger ind til livet, for man ender med 100 forskellige meninger om tingene. Lært at jeg ikke skal være så hård ved mig selv. Jeg kunne fortsætte med at skrive ned, hvor meget jeg har fået ud af det, men det var en lille del af det.

    Cecilie, 16 år (telefon-coaching) 

    I må tage mig som jeg er

    Følelsen af ikke at være som de andre, vælge fra og undgå situationer fordi, at man ikke har helt magt over ordrerne. De sætter sig af og til fast og sådan har det været hele livet 
    for vores søn på nu 16 år. Det må ikke være et tabu men det bliver værre når vi taler om det. Et coachforløb hos Pia har åbnet op for et andet selvværd, en større accept og en ærlighed overfor sig selv. ”Jeg stammer og i må tag mig som jeg er” Det er blevet en af de nye leverregler for ham.

    Lillian, mor til 16 årig søn 

    Nu springer jeg ud i nyt

    “Det største jeg har fået ud af coachingforløbet med Pia er, at jeg nu tør fejle og være åben. Jeg tør fjolle noget mere og gå forrest i grupper.  Jeg slapper mere af, når jeg skal præstere noget til atletik. Før til atletik, når der var noget nyt, vi skulle, turde jeg ikke. Nu springer jeg bare ud i det nye. Nu gør jeg det bare. Jeg kan være bange, men gøre det alligevel. Jeg prøver mig mere frem. Siger meget mere i timerne, og tør sige min lærer i mod, når jeg er utilfreds med noget. Det turde jeg ikke før.”

    Cæcilie, 15 år

    Jeg har fundet ud af hvem jeg vil være

    “Jeg er blevet mere positiv og koncentrerer mig mere i skolen. Jeg er blevet mere skør, jeg hæver stemmen og tør at få opmærksomhed f.eks. i en butik. Jeg har fundet mere ud af, hvad jeg vil og hvem jeg vil være. Da vi startede coachingforløbet, var jeg meget ked af det og sur. Jeg ville virke som en hård person. Jeg gik i sort tøj. Nu går jeg i farverigt tøj og tør være anderledes. Jeg er meget aktiv i timerne. Jeg taler klogere og lyder mere intelligent “

    Sasha, 13 år

                 

    Min søn fandt sin stemme

                
    “Pia Beck Rydahl har coachet min søn, der har diagnosen ’selektiv mutisme’. Siden han var tre år, har han kun talt med ganske få familiemedlemmer og venner. Han har for eksempel ikke talt med sine lærere igennem alle skoleår i folkeskolen.Vi har som familie gennem alle årene søgt råd og vejledning hos sundhedsplejerske, egen læge, pædagoger, klasselærere, kommunens psykologiske-pædagogiske rådgivning og en stribe børne- og ungdomspsykiatere på hospitalet. Men først da min søn fik tilknyttet Pia Beck Rydahl som coach i 8. og 9. klasse, skete der konkrete resultater, Målet var at han kunne gennemføre folkeskolens mundtlige eksamen, og det lykkedes. Til topkarakterer!Både min søn og jeg har haft tillid til Pia Beck Rudahl fra første besøg. Der er ingen tvivl om, at Pia Beck Rydahls coaching, selvværdsopgaver, praktiske øvelser og gode råd op til eksamen, har hjulpet min søn godt på vej, så vi i dag har en sprudlende kreativ og glad dreng, der er parat til at forsætte i uddannelsessystemet. Jeg giver Pia Beck Rydahl mine varmeste anbefalinger”

     Marianne, mor til søn med diagnosen ’selektiv mutisme 

     

  • Priser på teenagecoaching

    Vælg mellem forskellige coachingforløb
    Din coaching kan foregå hos os i Hillerød eller over telefonen.

     

    Første indledende samtale – også med forældre
    Teenagecoaching – pris pr. session
    900 kr.
    700 kr.
    Kort forløb: 5 sessions á 1 time.
    Forløbet varer cirka 10 uger.
    3500 kr.
    Forløb med forældre: 5 sessions á 1 time.
    = 2 sessions med forældre og 3 uden forældre
    3900 kr.
    Langt forløb: 10 sessions á 1 time.
    Forløbet varer cirka 20 uger. (rabat)
    6850 kr.

    Alle priser er inkl. moms

     

 

 Læs hvad unge har fået ud af coaching hos os

Læsmereher_knap_nyisort

Skriv til os her

Dette er et påkrævet felt