LÆS OM VORES SAMTALEFORLØB HER

Vores samtaleforløb er både for unge, for forældre alene og for hele familien. Når du får coaching hos os finder du ind til dine egne ressourcer og styrker via dig selv. Det vil sige vi vil få dig til at reflektere over dine handlinger og derved får du et bedre kendskab til dig selv og de vaner, tanker og følelser, der udgør et mønster i dit liv. Når du transformerer din opfattelse af din verden ser dit liv, dine relationer og du selv helt anderledes ud. Vi har alle anerkendte coach- og terapiuddannelser inden for bl.a. kognitiv coaching, mindfulness, NLP, transformations coaching, skyggecoaching, ID terapi og oplevelsesbaseret par- og familieterapi m.fl.

 

Familie

coaching

Familiecoaching er en række samtaler, der starter en ny udviklingsproces i familien. Samtaler der forandrer stemningen imellem jer – og indeni jer. Igennem familie coaching forløbet vil I få indsigt i hinandens intentioner og adfærd. Og ved at få mere selvindsigt og motivation til at gøre tingene anderledes i jeres familie, får I et langt bedre samliv. I vil kunne opleve hvor befriende det kan være, at lade hinanden være dem I er. Lige som I er. Acceptere hinandens forskelle, styrker og mindre heldige sider.

Læs mere her

Teenage

coaching

Teenagecoaching er samtaler for unge ml. 13-25 år, der gør en forskel for deres livsglæde, selvværd og mod på udfordringerne i deres liv. Et forløb starter med at de finder et mål for dem selv, som inspirerer dem. Et mål, som er vigtigt for dem at opnå, men hvor de ikke behøver vide hvordan de opnår det. Igennem coaching forløbet bliver du støttet i at opnå det du gerne vil, og bryde de begrænsninger du både har indeni, og dem du støder ind i, i dit liv.

Læs mere her

Forældre

coaching

Vores familieliv er det dyrebareste vi har – så at få hjælp til at styrke samvær og kommunikation er uvurderligt. Forældrecoaching ~ er derfor en gave til din relation til dit barn. Forældrecoaching er en række samtaler der starter en ny udviklingsproces imellem jer. Samtaler der forandrer stemningen i mellem jer. Det er til dig som forælder der måske er alene med dit barn, eller hvor der er anden årsag til, at det er dig som forælder der ønsker coaching alene.

Læs mere her

 

feedback fra mor

Hvad siger andre unge og familier om at få coaching hos os?

“Vi har fået en meget bedre hverdag i vores familie. Vi har haft god glæde af de redskaber vi har fået når vi har været/ er på vej mod gamle vaner. Vi stopper oftere op og tænker os om eller minder hinanden på vores indbyrdes aftaler.(vi er mere opmærksomme på hvordan vi formulerer os og hvordan vi reagerer, derved undgår vi konflikter oftere). Det har været et så fantastisk et forløb vi har været igennem”.

Helle og Chris,mor og far til 2 børn på 12 år og 8 år

 

Vi er kommet meget tættere på hinanden

“Gennem ærlig og varm coaching har vores datter fået masser af redskaber til at tackle de svære sider af livet, så hun nu tackler problemerne fremfor at lade dem tackle hende! Hun har opnået en utrolig selvindsigt, og gennem kurserne hos Hverdagens Helte har hun lært, at hun ikke er ene om at have problemer, men at mange andre unge går rundt med samme eller endnu større problemer end hende selv – hun føler sig ikke længere anderledes, og har opnået en høj grad af integritet og har fået klarhed over, hvilke værdier der er vigtige for hende.Som forældre har vi følt os trygt guidet til en større forståelse for hvordan og hvorfor vores datter reagerer som hun gør – en fantastisk hjælp som gør, at vi er kommet meget tættere på hinanden og vores samtaler om livets up and downs er blevet meget ligeværdige – vi lærer fantastisk meget af vores datter.En fantastisk udvikling fra at være en usikker, følsom lille ælling med masser af masker er hun godt på vej til at udvikle sig til en svane med langt større selvværd og selvtillid og som formår at sætte grænser”

Lisbeth og John, forældre til datter på 15 år

Jeg blev mere tryg i skolen

“Igennem coaching har jeg lært meget omkring mig selv og hvordan jeg skal håndtere forskellige ting. Pia har hjulpet mig igennem en masse forskellige ting der for mig virkede uoverskueligt. Det var svært for mig at skulle skabe plads til mig selv og huske at behandle mig selv godt, men Pia har givet mig redskaber til min hverdag så den nu virker mere overskueligt. Hun fik åbnet mig op, på trods af den mur jeg havde sat op. Jeg blev mere tryg i skolen og mine forældre fik ikke en grædende datter i røret næsten hver dag. Jeg har gennem Pia lært hvordan jeg nu selv kan hjælpe mig selv, og derved også andre.
Jeg har også haft muligheden en masse kurser, der for mig altid er inspirerende. Jeg har fået en masse nye venner, og har fået bekræftet mig selv på en hel anden måde. Kurserne er forskellige men de virker altid, i hvert fald for mig. Jeg anbefaler det her til andre unge fordi jeg selv har erfaret hvordan livet kan virke, men også fordi man lærer at ingen problemer er for små til at blive taget op!”
Stine, 16 år

Klumpen i maven forsvandt

“At henvende sig til en coach er ikke en fallit erklæring men en invitation til en anden person med en anden kompetence, erfaring og indgangsvinkel. En invitation til at give mine børn en anden måde at se og opfatte sig selv på og at se og opfatte verden på.
Følelsen af ikke at blive hørt, at stå uden for fællesskabet og ikke mindst det uundgåelige møde med hende der mobber og selv at være mobbeoffer. Hvordan kan nået så forfærdeligt blive vendt på hovedet og hvordan skal man indstille sig på konfrontationen uden at blive offer igen.
Svaret var for os et coachforløb hos Pia, der allerede efter første samtale med os forældre og vores datter fik punkteret nogle af de tunge sorte skyer og åbnede op for en anden, stærkere og sundere måde at se sig selv i forhold til mobberen. Den store sorte klump i maven bliver mindre efter hver samtale.
Vores datter er ikke bange for konfrontationen mere. Hun mærker nu at hun vil klare det uden at blive offer”

Lillian, mor til 14 årig datter

Det har ændret mit liv

“Jeg fik rigtig meget ud af coachingen. Jeg lærte at sige nej til andre og jeg kan slet ikke forklare, hvor meget det betyder for mig. Det har ændret mit liv. Jeg fik flere veninder efter mit coachingforløb med Pia, fordi jeg bedre kunne sige nej, og det kunne mine veninder godt lide” 

 Cecilie, 13 år

Jeg er blevet mere åben

“Jeg har lært at vare mere åben og lært at lytte på folk, og er blevet bedre til at forstå mennesker. Før i tiden var jeg ikke så social som jeg er blevet nu. Jeg har mere overskud i større grupper. Coaching forløbet med Pia betyder for mig at jeg er blevet et gladere menneske, og at jeg sagtens tror at jeg kan nå mine mål fremover. Af de værktøjer og emner, vi har været igennem husker jeg bedst, at jeg kan godt se mig selv som et bedre menneske end andre måske ser mig, og det smitter af på dem. Jeg syntes det var ret sjovt at få coaching, og vi lærte hurtigt hinanden at kende. Pia er meget forstående, og har lyttet rigtig meget og hjulpet mig gennem mange problemer”

Nis, 16 år

I må tage mig som jeg er

“Følelsen af ikke at være som de andre, vælge fra og undgå situationer fordi, at man ikke har helt magt over ordrerne. De sætter sig af og til fast og sådan har det været hele livet for vores søn på nu 16 år. Det må ikke være et tabu men det bliver værre når vi taler om det. Et coachforløb hos Pia har åbnet op for et andet selvværd, en større accept og en ærlighed overfor sig selv. ”Jeg stammer og i må tag mig som jeg er” Det er blevet en af de nye leverregler for ham”

Lillian, mor til 16 årig søn

 Jeg skal ikke være så hård ved mig selv

“Jeg har fået ufatteligt meget ud af det her forløb. Jeg har fundet ud af hvordan jeg er som person, og hvad jeg skulle kæmpe lidt med. Lært rigtig meget om hvordan negative tanker kan gå ind og påvirke en så meget, at man kan ende meget langt ude. Jeg er blevet mindre usikker på livet, og ser nu frem til en lysere fremtid. Da jeg startede teen coaching troede jeg ikke helt på det kunne få mig på rette spor igen, men må indrømme at det har fået mig frem i livet igen! Jeg har fundet ud af, at alle har deres op – og nedture og at det er menneskeligt at tænke som jeg har gået og gjort. Jeg har fået troen mere på mig selv, og jeg ved at jeg er god nok, som jeg er. Er blevet meget bedre til at tage imod kritik og bruge det konstruktivt, istedet for at tage det meget personligt. Lært mig selv ike at tage alle folks synspunkter og meninger ind til livet, for man ender med 100 forskellige meninger om tingene. Lært at jeg ikke skal være så hård ved mig selv. Jeg kunne fortsætte med at skrive ned, hvor meget jeg har fået ud af det, men det var en lille del af det.

Cecilie, 16 år (telefon-coaching) 

Nu springer jeg ud i nyt

“Det største jeg har fået ud af coachingforløbet med Pia er, at jeg nu tør fejle og være åben. Jeg tør fjolle noget mere og gå forrest i grupper.  Jeg slapper mere af, når jeg skal præstere noget til atletik. Før til atletik, når der var noget nyt, vi skulle, turde jeg ikke. Nu springer jeg bare ud i det nye. Nu gør jeg det bare. Jeg kan være bange, men gøre det alligevel. Jeg prøver mig mere frem. Siger meget mere i timerne, og tør sige min lærer i mod, når jeg er utilfreds med noget. Det turde jeg ikke før.”

Cæcilie, 15 år

Jeg har fundet ud af hvem jeg vil være

“Jeg er blevet mere positiv og koncentrerer mig mere i skolen. Jeg er blevet mere skør, jeg hæver stemmen og tør at få opmærksomhed f.eks. i en butik. Jeg har fundet mere ud af, hvad jeg vil og hvem jeg vil være. Da vi startede coachingforløbet, var jeg meget ked af det og sur. Jeg ville virke som en hård person. Jeg gik i sort tøj. Nu går jeg i farverigt tøj og tør være anderledes. Jeg er meget aktiv i timerne. Jeg taler klogere og lyder mere intelligent “

Sasha, 13 år

     

Min søn fandt sin stemme

            

“Pia Beck Rydahl har coachet min søn, der har diagnosen ’selektiv mutisme’. Siden han var tre år, har han kun talt med ganske få familiemedlemmer og venner. Han har for eksempel ikke talt med sine lærere igennem alle skoleår i folkeskolen.Vi har som familie gennem alle årene søgt råd og vejledning hos sundhedsplejerske, egen læge, pædagoger, klasselærere, kommunens psykologiske-pædagogiske rådgivning og en stribe børne- og ungdomspsykiatere på hospitalet. Men først da min søn fik tilknyttet Pia Beck Rydahl som coach i 8. og 9. klasse, skete der konkrete resultater, Målet var at han kunne gennemføre folkeskolens mundtlige eksamen, og det lykkedes. Til topkarakterer!Både min søn og jeg har haft tillid til Pia Beck Rudahl fra første besøg. Der er ingen tvivl om, at Pia Beck Rydahls coaching, selvværdsopgaver, praktiske øvelser og gode råd op til eksamen, har hjulpet min søn godt på vej, så vi i dag har en sprudlende kreativ og glad dreng, der er parat til at forsætte i uddannelsessystemet. Jeg giver Pia Beck Rydahl mine varmeste anbefalinger”

Marianne, mor til søn med diagnosen ’selektiv mutisme

 

 

 

 

Skriv til os her

Dette er et påkrævet felt