
| Ring på 31 10 33 03 | |
| info@hverdagenshelte.com | |
| |
Fyr din indre perfektionist på Teenpower Weekend
Teenpower Weekend er et udviklingskursus for alle unge mellem 13-19 år og for unge fra hele landet. Kurset er baseret på det oprindelige 5 afteners Teenpower kursus, der har eksisteret på Sjælland siden 2005. Dette kursus holdes i en weekend, så vi har tid til fordybelse.
Udvikl din indre power, ro og selvaccept
På dette Teenpower går vi i dybden med hvordan vi som mennesker kan acceptere os selv som dem vi er – med vores fejl. Du lærer hvordan du kan finde ud af at du i virkeligheden er meget mere end du tror. Vi sætter lys på at vi som mennesker indeholder både mørke og lyse sider, og at de sider vi tror er dårlige ved os selv, er menneskelige og ofte slet ikke er så dårlige som vi tror.
Indre ro
Der vil være mindfulness- og meditationsøvelser under kurset. Du lærer om hvordan du kan finde roen indeni, ved fx at lære at meditere og finde ind i dig selv. Dette kan du bruge når du i dit liv er frustreret over noget, så du kan finde roen igen, og derved træffe valg med et klart hoved. Og du kan også mærke dine følelser bedre, så du bliver mere klar over hvad der er vigtigt for dig og hvad du har brug for.
HVOR OG HVORNÅR?
Teenpower Weekend i København
(se billede af lokalerne herunder)
Kurset løber over:
Lørdag 9. juni 2012 |
kl. 10-17 |
Søndag 10. juni 2012 |
kl. 10-17 |
Hvem deltager?
Du vil være på et hold med ca.14-16 andre unge ligesom dig selv, der gerne vil have mere styrke og ro indeni og værktøjer til at bryde en rolle. Det er unge, der kommer med et ønske om at lære sig selv at kende, at give slip på den indre perfektionist så den ikke styrer det hele. I det hele taget at få det bedre med sig selv og opnå mere selvværd og accept.
Hvordan?
Kurset er meget varieret med undervisning, filmklip, musik, sjove øvelser og dybe øvelser som fx hvor du lærer om at meditere og finde ro i dig selv. Der er flere pauser undervejs på kurset. Der vil være frugt, snacks, the og vand. Kurset er uden logi, dvs. du skal overnatte et sted hos evt. familie eller venner, hvis du ikke bor i nærheden af kursusstedet.
Til forældre
Vores erfaring er at de unge der deltager på Teenpower får mest udbytte af kurset, når deres forældre også er med til at udvikle sig i familien. Når vi som voksne ændrer adfærd i familien, ændrer børnene sig også automatisk. Før din teenager deltager på kurset ønsker vi at snakke med jer forældre, om de tanker I har om at jeres teenager evt deltager. Denne samtale er over telefonen. Her vil du/I også kunne få inspiration til hvordan I støtter jeres teenager bedst under og efter kurset.
De unge på Teenpower finder friheden ved at stå ved sig selv. De deler hvem de er med hinanden, får tryghed til at åbne op over for hinanden og ser, at de dybest set ikke er alene med de tanker og følelser de går med, men at vi mennesker har meget til fælles. Som ung er det en befrielse at få den slags indsigter. Det giver dem nye muligheder for handling og finde et mod de ikke troede de havde.
Kurset er til dig som:
I det hele taget have en uforglemmelig weekend :- )
Undervisere
Pia Beck Rydahl (f.1974): Stifter af Hverdagens Helte. Undervist og coachet mere end 2000 unge gennem de sidste ti år. Pia er kognitiv coach og Master Coach fra Mindjuice og familieterapeut fra Kempler Instituttet. Pia har skabt kurset Teenpower og ledt det siden 2005 og skrevet bøgerne Teenpower og Tweens.
Naima H. Kirkefeldt: (f.1971) Arbejdet med unge og coaching de sidste 10 år. Naima er uddannet NLP coach og i kognitiv coaching fra Institut for kompetenceudvikling. Hun er endvidere Mindfulness instruktør og certificeret i Positiv Psykologi og Løsningsfokuseret Samtale fra ’Solution’. Naima har været medunderviser på vores kursus Teenpower siden 2005.
Pris
2950 kr. inkl. moms. Vi registrerer din endelige tilmelding ved betaling. Tilmelding er efter først til mølle-princippet.
Det siger gamle deltagere
"Jeg har fundet ud af at jeg faktisk er en sjov person. Jeg tager mere kontakt til andre og tror på at folk ikke udelukkende tænker dårligt om mig"Tobias, 14 år
"Jeg tør tage chancer og sprænge grænser. Jeg kan være mere mig selv og tør sige min mening mere. Hvis de ikke kan lide mig, er det ikke mit problem, men deres - kan jeg tænke nu. Det betyder meget for mig i mit liv at have taget Teenpower. Jeg kom meget trist og forvirret og kurset har lavet en hel del om"
Matias 16 år
"Det går bedre i skolen, og jeg får bedre karakterer. Til eksamen tør jeg også sige noget mere. Jeg har fået mere tro på mig selv, og det er rigtigt lækkert. Nu kan jeg gå på gaden uden at tænke, at folk kigger underligt på mig. Det er dejligt at vide, at jeg er god nok, og at jeg kan lave fejl, uden at det gør noget,"
Freja, 17 år
"Jeg har fået vist mig selv, at jeg er god nok som jeg er. Teenpower har givet mig selvtillid og selvværd, og en masse redskaber at arbejde med. Sagt på en anden måde: det har givet mig det jeg ønskede. Jeg kan kontrollere mine tanker mere, jeg kan bedre finde gode sider ved mig selv og huske mig selv på jeg er god nok som jeg er. Jeg tvivler på at Teenpower kunne have været bedre end det er. Jeg er uendelig glad for at have fået denne mulighed"
Julie 17 år
Tilmeld dig Teenpower Weekend
*) Husk at udfylde alle felterne



