6. februar 2014
Tags

Forstå din teenager ved at knytte og lytte mere

Vi har de sidste mange år fået indsigt i hvordan tidens tweens og teenagere tænker – og hvad der sker bag deres masker. Vi har lært en del og fundet ud af at de unge har en del til fælles som de færreste deler med deres forældre.

Alle der har store børn i huset, kender til det mysterie det kan være at forsøge at finde ud af hvordan de i virkeligheden har det. Vi spørger og forsøger at få indblik, men der kan være lukket for adgangen til deres tanker og følelser. Kommunikationen mellem os går også ofte skævt ,når enten vores børn eller vi selv ikke har en indre god følelsesmæssig tilstand. Vi trigger mere på hinanden og det går i hårdknude. 

Masker der gør os ensomme

For at være fri for vores voksne (velmenende) input, spørgsmål, råd og reaktioner føler mange unge, at det er nemmere at gemme deres tanker og følelser bag en maske. Den typiske er  ‘Jeg har det fint- masken’ eller ‘Det går fint- masken’

Men den dækker over mange indre op og nedture. Mange af især nedturene, deler de måske med deres venner (hvis de har nære venner) eller også skifter deres dårlige humør måske efter noget tid – og så går det faktisk ‘fint’ igen. Men maskerne bliver tykkere og sværere at bære alene i de tilfælde, hvor de unge går med noget der er svært for dem at tackle.  For eksempel når de har svære følelser i længere perioder, har oplevelser i deres sociale fællesskaber ,der gør dem kede af det og måske ensomme eller ikke føler sig trygge ved at udtrykke sig ærligt om hvordan det er at være i jeres familie. Når de ikke får luft for det er det at de selv trigger på nærmest alt du gør og alt der sker omkring dem. Ganske naturligt fordi det er svært at rumme den ydre verden, når vi har svært ved at rumme vores indre verden.

 

Forstå mig nu!

8 ud af 10 unge som vi har coachet eller haft på vores Teenpower kurser, fortæller hvad det er, der får dem til at lukke i overfor deres forældre og beholder masker på i stedet for. De fortæller, at det at føle tryghed ved at være ærlig ofte mangler. Og at trygheden kommer af, at de ved at de kan dele svære ting, og kan mærke at deres forældre kan rumme det. Selvom det er svært. (og ja det er ikke nemt…) De mærker tryghed ved at være åbne, når deres forældres reaktioner ikke er for dramatiske eller fulde af bekymring. For børn er jo loyale på den mest rørende måde. De ønsker ikke at gøre os bekymrede og de vil helst have vi er glade og stolte af dem. De ønsker at føle sig anerkendt og ikke til besvær.

“Børn og unge fortæller kun den sandhed, de tror du kan tåle at høre! 

 

Når vi som forældre lader ’fixegenet’ tage over og forsøger at fjerne  smerten fra vores teenager, kan vi faktisk gøre det, der gør ondt værre. Som oftest handler vores forsøg på at fixe mere om vores egne behov end vores barns. I stedet for at møde ham eller hende, hvor han eller hun faktisk er, prøver vi at fjerne smerten, dels i os selv og i vores barn, fordi vi ikke selv kan eller vil rumme den. Vi kommer så til at gøre vores teenager endnu mere frustreret og kede af det, fordi han eller hun ikke føler sig set og mødt. Mange konflikter opstår ofte her.

Igen udtrykker langt de fleste unge, at de dybest set ønsker at vi kan lytte (og knytte…) så de kan mærke at vi godt kan tåle at høre om deres indre. Vi skal huske på at deres indre op og nedture er en del af udvikle sig til et stærkt og selvstændigt individ. Og at gennem især de svære perioder udvikler de egenskaber som de i høj grad skal bruge gennem hele livet. Så vi gør dem en bjørnetjeneste ved at forsøge at fixe smerten væk med råd, for mange hurtige trøsteord, hurtige ‘gør det og det’ løsninger osv.

 

Her er 3 essenser af det, de unge fortæller: 

1. Tillad det svære at få plads

Ethvert barn kan læse kritik, modstand, uvilje, vrede osv. hos voksne. Både i stemmen, kropssprog og vores andre ubevidste signaler. Børn er kompetente og læser ofte din indre tilstand, før du selv er klar over, hvordan du har det.

Hvis din teenager frygter en negativ reaktion fra dig i en samtale, vil han eller hun ikke kunne svare frit på dine spørgsmål. Han/hun vil måske virke lukket eller usikker, fordi han/hun forsøger at være loyal både over for dig og for sig selv. En umulig opgave. Husk at børn og unge kun fortæller den sandhed de tror du kan tåle at høre!

 2. Det handler ikke om dig.

Forsøg at undgå at tage dit barns følelser personligt. Det er let at tage negative følelser personligt, og det kan gøre ondt at lytte til vores barn,  når han/hun er vred, såret eller trist. Her finder vi ofte fixer rådene frem, men det er i sådanne situationer, at vores barn længes mest efter vores indlevelse.

 3. Check din agenda

Kender du det?  Du spørger dit barn, hvordan dagen er gået i skolen… og får et ”Fint”. Mange børn og unge har en frygt for, at blive betragtet som forkerte, barnlige eller mangelfulde, når de deler deres tanker med os voksne. Frygten viser bagsiden af deres behov for, at vi kan lide dem og lide det, de udtrykker. Hvis vores barn er bange for, hvad det han/hun fortælle os, holder han/hun på ordene og besvarer vores spørgsmål med ’Det ved jeg ikke’. Det forpligter heller ikke til noget. Som regel irriterer det voksne med et ’Det ved jeg ikke’-svar’, da vi tager det som en afvisning af vores spørgsmål og derved os. Men igen: Det handler ikke om os.

SÅ…Forsøg ikke at fixe smerten væk med dine råd eller løsninger. Det fjerner nærværet og dit barn lukker for ørerne. Jo mere vi ’forstyrrer’ vores barn med tips, gode råd og trøstende ord, jo sværere bliver det for os at hjælpe dem med deres frustrationer.

 

God fornøjelse med jeres videre relation og kommunikation.

 

ensom glæde er kun halv glæde...

 

Se vores aktiviteter for unge og forældre her :

 

 

Læs vores blog her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *