Foredrag og workshops om Hjertets intelligens – for fagfolk og forældre
mobil Ring på 31 10 33 03
E-mail info@hverdagenshelte.com
Sociale medier
Nyhedsbrev




Bestil materiale

Foredrag og workshops om Hjertets intelligens – for fagfolk og forældre

Vi holder dette foredrag for lærere, pædagoger, og forældre. På skoler, institutioner, virksomheder, uddannelsessteder for lærere og pædagoger med flere.

Læs også om udviklingsforløbet
Forældre med hjertet

Workshop om mindfulness i familien
med Marie Kronquist og Pia Beck Rydahl
At være forældre i tiden er ofte ensbetydende med mange forventninger og udfordringer. Vi ønsker alle at skabe en harmonisk og velfungerende familie og at vores børn udvikler sig til glade stærke mennesker, der en dag kan flyve fra reden og klare sig selv i livet. Det er en kunst at forene familielivet og karrieren. De nærværende øjeblikke er en mangelvare i mange familier og vi længes alle efter pauserne i den travle hverdag.

Børn i dag er den første generation der vokser op i flere verdener – den virkelige og den digitale verden. De skal lære at begå sig socialt på flere planer, når de både leger sammen og når de begår sig på nettet sammen, og tilsat de mange krav og tempoet udefra gør det at mange børn i dag er ’ude af sig selv’ og ikke inde i sig selv.

At have hånden på hjertet udvikler børn i balance
Få inspiration til at være forældre med hjertet. Aftenen vil byde på teori samt en række enkle og virkningsfulde øvelser, der med fordel kan praktiseres i samværet med børn og unge.

Denne aften vil bidrage med inspiration og vejledning til at praktisere mindfulness i hverdagens samvær med børn og unge. Med indsigt og viden i det man kalder hjertets intelligens (Howard Gardner og Jes Bertelsens teori), handler det om at genfinde de medfødte kompetencer, som vi alle sammen har.
Hjertets intelligens udvikles gennem træning af åndedrættet, kreativiteten, kroppen, bevidstheden og hjertet. Når vi fokuserer på hjertets intelligens udvikler vi samtidig vores rummelighed, empati og medmenneskelighed.

Foredragsholderne på foredraget
Foredragsholdere er Pia Beck Rydahl og Marie Kronquist.

Pia Beck Rydahl, professionel familiecoach, familieterapeut fra Kempler Instituttet og grundlægger af Hverdagens Helte. Pia Beck Rydahl har tidligere skrevet bogen for teenagere: Teenpower.

Marie Kronquist, cand. pæd., pædagog, coach, mindfulness-instruktør og leder af kursusscenteret Baunegeården og børnehøjde.dk.

Print Friendly and PDF