LÆS OM VORES FOREDRAG FOR UNGE HER

Hverdagens Helte

Foredrag for unge der ønsker mere mod, selvaccept og motivation i ungdomslivet

Vi lærer meget af jer unge. Og vi ønsker med vores foredrag for jer, at inspirere på en ikke-belærende måde til at I ser på jer selv med accepterende og kærlige øjne. Vi har alle brug for et sundt og godt selvværd for at være i balance i livet. Især når livet er udfordrende for os, mærker vi behovet for at kunne stå stærkere i stormvejret. Vi har en direkte, kærlig og underholdende tilgang i vores foredrag og er vilde med at komme i dialog med jer der deltager. Vores foredrag kan afholdes på skoler, for din klasse, på biblioteker, foreninger, opholdsteder, organisationer, private arrangementer m.flere.  Læs om de mange emner herunder. 

 

 

 

FOREDRAG:   Forstå dig selv som indadvendt ~ stilhed er også en styrke

Forstådigselvsomindadvendt_foredragmenu_unge

På foredraget kan du lære at se og anerkende forskellene mellem at være udadvendt og indadvendt. Og derved bedre forstå dig selv. Vi lever i en meget udadvendt X.factor tid hvor indadvendte børn og unge overses og misforståes. Styrkerne ved stilhed og eftertænksomhed er mange. Lær på dette foredrag hvordan du kan se det indadvendte sind med nye øjne

LÆS MERE HER
 

Asocial! Reserveret! Utilnærmelig! Partykiller… 

Sådan kaldes indadvendte normalt i en verden, der anser udadvendthed som sundt og eftertragteligt. Vi lever i et samfund der ikke har så meget plads til indadvendthed. Hverken i skolen eller i de fleste erhverv. I gamle dage skulle man i højere grad passe ind i samfundet, hvor i dag virker det som om at man skal tilpasse samfundet til sig selv. Dette giver ikke indadvendte mennesker bedre vilkår. Skab dit eget liv! Gå efter din drøm! Og andre værdi slogans der ligger i tiden, kræver et initiativ og en aktivitet, der let kan udmatte indadvendte.

Lyt efter guld

Du kan lære at se de mange fordele ved at være indadvendt: Nogle af de mange styrker ved det indadvendte sind er f.eks, at det man ‘mangler’ i mental hurtighed har man til gengæld i mental dybde, nemlig en større tendens og evne til at reflektere. Som indadvendt er du ofte i stand til at koncentrere dig om et afgrænset emne i lange perioder af gangen, og kan derfor være utrolig kreativ og original.

Mange indadvendte børn og unge misforståes og fejlfortolkes i skolesystemet og af os forældre.

Vores viden om forskellene på at være indadvendt og udadvendt er ikke særlig udbredt, og det medfører, at indadvendte børn ofte i sagens natur vender sig indad, når de ikke lever op til samfundets krav om udadvendthed. Samtidig udmatter de sig selv ved at forsøge og underkender dermed deres egen natur.

 

Se vores lille kortfilm om indadvendthed her

 

Foredraget ‘Forstå dig selv som indadvendt’ er for unge samt forældre, og kan afholdes på skoler, biblioteker, foreninger, opholdsteder virksomheder, organisationer, private arrangementer m.flere.

 

Book foredraget i bunden af siden her 

*Følger du vores nyhedsbrev, får du besked hvis vi holder åbne foredrag for unge om dette tema

 

Læs også artikler her

 

 

FOREDRAG:   Bliv Eksamensklar

Eksamensklar_foredragmenu_ny

Eksamens-foredrag for unge, som har fokus på 3 vigtige ting: 1. Hvordan man kan øve sig i at slippe sin eksamensfrygt 2. At styrke selvsikkerhed til mundtlige eksamener. 3. At få ro i maven og vise hvem man er til eksamen

LÆS MERE HER

 

3 grundtemaer på EksamensKlar

 sun DIT KROPSSPROG ER DIN VEN
Om at finde styrken i din krop og lære at dit kropssprog gør indtryk på både dig og andre (censor og lærer) Du lærer derved at kunne stå stærkere på begge ben til eksamen.

sun  DIN INDRE TILSTAND ER BENZIN PÅ DIN MOTOR
Om at finde roen i dit indre via meditationer, visualiseringer (at se eksamen for dig) og mindfulness, vil du forberede dig mentalt. Du vil lære hvordan du kan træne din koncentration og fulde opmærksomhed. Mindfulness betyder at være tilstede i nuet med det, der er, og lade tankerne og kroppens signaler være der lige som der. Det er dokumenteret stressreducerende. Ved at praktisere at lære at være i nuet og være tilstede med fuld opmærksomhed, får du mere ro, overskud og overblik. Du kan derved forbedre din sikkerhed, tro på dig selv og præsentation ved eksamen og andre situationer under pres.

sun LÆRING OM FRYGT OG INDRE PAPEGØJER 
For mange bliver bare tankerne om at skulle præstere et uoverstigeligt pres, som i sig selv umuliggør at levere en god indsats. Deres frygttanker gør dem nervøse længe før – ofte uger før – selve eksamen skal ske.

 

»Jeg lærte at mod ikke var fravær af frygt, men sejren over den. Den modige mand er ikke ham, der ikke føler sig bange, men ham der besejrer denne frygt«   Nelson Mandela

 

Book foredraget i bunden af siden her ↓ 

*Følger du vores nyhedsbrev, får du besked hvis vi holder åbne foredrag for unge om dette tema

 

Læs også om kurset Eksamensklar her

 

 

FOREDRAG: Styrk dit selvværd

styrkditselvværd_foredragmenu

Vi har alle brug for et sundt og godt selvværd for at være i balance i livet. Især når livet er udfordrende for os, mærker vi behovet for at kunne stå stærkere i stormvejret. På foredraget Styrk dit selvværd får du inspiration og værktøjer til hvordan du kan udvikle troen på dig selv og lære at acceptere den du er.

LÆS MERE HER

Du er okay som du er

Tidens børn og unge vokser op i en tid hvor det mere end nogensinde er vigtigt for dem at kende sig selv og stå stærkt i dem de er. Tro på at de er gode nok som de er – uden at skulle præstere for at være gode nok. De skal både lære det selv gennem deres erfaringer, men især også gennem at spejle sig i de voksne de omgås.

Hvis et barn eller teenager har lavt selvværd hjælper det ikke at rose løs og forsøge at styrke selvtilliden. Søgen efter selvtillid og at være god til ting og at være dygtig, kan blive en uendelig jagt efter at have det godt, være tilfreds med sig selv og livet. Det hjælper ikke på følelsen af ikke at være god nok. Som en af mine mentorer og inspiratorer Jesper Juul siger: ”At styrke selvtillid alene er lige så uhensigtsmæssigt som at øge tandbørstningerne, hvis det er en rodbehandling der er brug for”

På dette foredrag lærer du om hvordan du kan styrke dit selvværd. Foredraget indeholder både oplæg, øvelser og dialog med dig som deltager. Der er også mulighed for konkrete spørgsmål.

Foredraget Styrk dit  selvværd er for unge og kan afholdes på skoler, biblioteker, foreninger, opholdsteder virksomheder, organisationer, private arrangementer m.flere.

 

selvværdsliketræ

“Dit selvværd er en følelse af accept af dig selv, af hvad du kan og ikke kan så godt. Det er din stærke stamme med en kerne af kærlighed. Selvtilliden er de blade, og den frugt der kommer af sunde rødder, en stærk stamme og grene til at bære livets stormvejr”

 

 

 

Læs også om Teenpower kurset her

 

 

 

EVENTS FOR UNGE ~ “Se dig selv med nye øjne”

af vores nonprofit ungeprojekt My New Story

nye workshops_sedigselvmednyeøjne_pix.jpgWORKSHOP FOR ELEVER PÅ SKOLER OG UNGDOMSUDDANNELSER   My New Story er vores non-profit initiativ, der er startet med støtte af Den Sociale Fond for Børn og Unge. Vi støtter unge med at bryde negative mønstre, så de kan skabe nye muligheder for sig selv.

LÆS MERE HER
 

Siger du også nogle gange til dig selv “jeg er ikke god nok”, “jeg er udenfor”, “jeg skal være perfekt”, “lige om lidt finder de ud af, at jeg ikke er, som de tror ” eller? … fortsæt selv listen.

Tænk hvis du kunne ændre de tanker?  (det kan du faktisk…)

Så lød det måske sådan her. Inde i DIT hoved: “Jeg er god nok”, “jeg hører også til” “Jeg er okay som jeg er” “jeg behøver ikke lave mig om, for at andre skal kunne lide mig” eller….

 

Vil du se dig selv med nye øjne?

Så tilbyder My New Story en workshop til lige netop jer  ungd.

I kan skrive til os om en workshop på jeres skole hvis I vil vide mere – Skriv til os i formularen nederst på siden

 

Det får du på workshoppen

– Et inspirerende oplæg om, hvordan DU kan ændre dine historier om dig selv

– en mulighed for allerede denne aften at se dig selv med nye øjne

– øvelser som du kan tage med hjem

– mulighed for at dele din historie (hvis du vil) med andre unge som kender til at være ung og have mange tanker

– en aften med god energi, snacks, the og kage

 

Workshoppen er for dig der:

– er mellem 15-25 år

– gerne vil blive klogere på sig selv

– er træt af at lytte til negative tanker

– tror du er alene om at have det, som du har det

– og klar til at blive inspireret til at gå efter din drømme

 

Hvor foregår det?

På din skole 🙂

 

Ansøgning:

Workshoppen varer ca. 2 timer og koster 3200 kr. (efter august 2014 og frem)

 

heart  sende en mail med dit navn og tlf.nr. til info@mynewstory.dk

 

sun Eller sms os dit navn og skriv My New Story på tlf: 31 10 33 03

 

Hvad er My New Story ?

My New Story er vores non-profit initiativ, der er støttet af Den Sociale Fond for Børn og Unge. Vi støtter unge med at bryde negative mønstre, så de kan skabe nye muligheder for sig selv. Læs mere på www.mynewstory.dk – her kan du også finde andre unges historier

**My New Story er ledet af Pia Beck og Gitte Andersen

 

 

 Læs mere om projekt My New Story her >>

 

Logo_My New Story_gron

 

 

Læs mere om My New Story her

 

FOREDRAG:  Selvværd på skoleskemaet~ workshops i skoleklasser

contentbillede_selvvaerd_paa_skoleskemaet

Børn og unge lærer bedst når de trives i det fællesskab og læringsmiljø de er i.Vores workshops for skoleklasser Selvværd på Skoleskemaet er for 7. – 10. Klasser. Her kan du som elev få personlige værktøjer og indsigter i både dit indre og ydre liv, via sjove, dybdegående og lærerige emner og øvelser. Vi kommer ud i jeres klasse, enten for 1 eller 2 klasser af samme klassetrin. Vores kursus er fra 2-4 timer, alt efter hvilket tema og jeres behov er.

LÆS MERE HER

Skab et sundt fællesskab og læringsmiljø

’Selvværd på skoleskemaet’ bygger på vores mange års erfaring med kognitiv coaching og med øvelser fra vores ekstraordinære selvværdskursus Teenpower, som vi har afholdt siden 2005. Fra vores kurser og coaching med unge ved vi, at de unges sociale omdrejningspunkt er skolen og klassen og de oplevelser, de har der. Vi ved at selvværdet er ankeret for at lære med glæde, og udvikle indre motivation til at lære mere i fremtiden. Selvværdet skabes hjemmefra, men i alderen i udskolingen, udvikles (og afvikles) selvværdet også i relationerne imellem hinanden i klassen, og i det fællesskab der lever i den enkelte klasse. Vi ved at mobning opstår, hvis det trygge fællesskab ikke eksisterer og der derved ikke udvikles selvværd i relationerne i den enkelte klasse.

Vi ved, at vi mennesker lærer bedst, når vi mærker positive følelser, da de fremkalder meningsfuldheden med den aktivitet vi er i gang med. Det vil sige når vi fx lærer gennem positive aktiviteter, sammen med andre, opstår der mening med det, vi laver som så øger lysten til at lære mere. Vi har erfaring med at skabe dette trygge læringsrum med elever, og det kan være en fordel at komme udefra og se på eleverne som et blankt hvidt lærred.

 

Eksempler på emner, som jeres klasse kan have på workshoppen ’Selvværd på skoleskemaet’:

  • ♥  Digitalt selvværd: Om generation Z (de unge i dag) og hvordan selvværdet skal passes på ikke kun i den fysiske verden, men også den virtuelle, online verden. Om selvværds spilleregler, om Facebook dummerter og hvordan du undgår dem, om egne grænser, behovet for opmærksomhed, og hvordan du som ung kan lære dig selv at få anerkendelse på en god måde.
  • ♥  Find din egen bedste rolle: Om at bryde roller, og hvordan gruppen kan hjælpe med det for den enkelte elev, og alle kan få motivation til at bryde egen rolle og derved indgå i gruppen. Om hvorfor og hvordan vi starter med at skabe en rolle, for at blive respekteret, for at andre skal lide os osv. og derved også hvordan vi bryder den igen – skridt for skridt.
  • ♥  Bryd din Trygge Zone: Om hvordan din frygt for nye skridt i din udvikling, kan bremse dig i din udvikling og ende med at lade dig blive for meget i din trygge zone. Om hvordan du som genert, den der ikke siger noget i timerne, som tilbagetrukken type, usikker, og måske perfektionist kan lære at det ikke er i den trygge zone, du rykker dig. Modet kommer ikke lige pludselig, men mærkes tværtimod, når du træner dit mod og selvudtryk i små skridt. Lær om at sætte inspirerende mål for dig selv, i din klasse. Og bliv den du brænder for at blive.
  • ♥  Selvværd og selvtillid: Om forskellen på selvværd og selvtillid og hvordan får man som ung, en stærkere tro på sig selv. Om hvordan søgen efter at være perfekt og være god til det hele, kan dræne ens selvværd. Om hvordan søgen efter selvtillid kan hæve dine forventninger hele tiden og aldrig gør dig tilfreds. Og om det vigtige i at kunne mestre de ting der opstår i ens liv, med det selvværd man har.
  • ♥  Anerkendelse af hinanden: Om de smukke unikke forskelligheder i mennesket, forskellige typer, roller, masker, frygt mv. Om at lære at anerkende hinanden i stedet for at dømme og udelukke hinanden. Vi er hver især bedst til at være os selv. Og det vi har til fælles er at vi er unikke enestående individer – der skal lære at acceptere hinanden for dem vi er.
  • ♥  Mindfulness og indre ro: Om hvordan du med din helt egne indre ressourcer kan lære at fokusere, trække vejret dybere og koncentrere dig bedre. Med mindfulness kan du stå i udfordrende situationer som fx eksamen, fremlæggelse og andre præstationer – men med en indre ro og balance.
  • ♥  Styr din Indre Papegøje: Indsigt i de tanker vi alle har: De ’indre ’papegøje tanker’. Om hvordan du kan træne dine tanker, så du ikke er styret af de negative og kritiske men udvikle din indre opmuntrer i stedet for.
  • ♥  Alle har grænser: Om hvor vores indre grænser sidder, om mavefornemmelse og hvad grænser har med selvværd at gøre. Både for piger og drenge. Vi laver grænseøvelser og lærer dem om at udvide grænser og markere og sætte dem.
  • ♥  Pigefnidder og drengedask: Om at kommunikere så hinanden, på trods af køn, kan høre hinanden og forstå hinanden. Et meget lærerigt tema for begge køn, som vi har haft stor succes med i de danske skoleklasser.
  • ♥  Vær dig selv: Om vores sociale masker og hvornår de er gode og mindre gode at have på. Der er større grund til at være bange for sine masker, end det at turde være sig selv. Om hvilke sociale masker som er helt almindelige, menneskelige men samtidig også meget begrænsende for at have det godt med sig selv. Lær om hvordan andre kan lide dig for den du er inderst inde.
  • ♥  Tryghed i fællesskabet: Der sker ofte splid i udskolingens klassetrin, og vi ved det kan betale sig at gøre en forskel i de sidste skoleår, idet læringsglæden går i hånd med trygheden i fællesskabet i klassen. I dette tema laver vi opbyggende relations øvelser, fællesskabs øvelser og dialogspil der går i dybden og teamcoaching i grupper. Et tema der er godt hvis der er behov for hjælp til ændring af mobbekultur i jeres klasse.

“Mental sundhed har betydning for børn og unges oplevelse af meningsfuldhed i skolen, i hjemmet og i fritiden. Det hænger derfor i høj grad sammen med deres almene fysiske sundhed, med deres roller, selvbilleder, identitet og personlige udvikling”.

           Lektor Karen Wistoft, DPU Århus

 

Skriv til os med dine spørgsmål og behov forneden på siden her 

Hvis du gerne vil deltage eller booke et foredrag/workshop til din skole, forening eller virksomhed, så skriv til os nederst på siden i bookingformularen.

 

 

 

Book foredrag her

Dette er et påkrævet felt

Hverdagens Helte

Skriv til os her

Dette er et påkrævet felt