blogpix_digitalebarn

Der er i dag en stor kløft mellem vores voksengeneration og dagens børn og unge – på en måde vi ikke har set før.

Her får du 10 guidelines til at forstå dit digitalt indfødte barn og teenager.

“Sluk så den mobiltelefon! Nu synes jeg ikke du skal være på nettet mere. Du skal ikke sidde med den mobil når vi spiser. Skal du ikke snart mødes med dine venner i den virkelige verden. Eller ud og få lidt luft?”

Måske du kan høre dig selv (de er brugt, hørt og slidte her fra egen hjemmefront) Ærlig talt ville ikke mange af os have lyst til dialog og fortrolighed, hvis det var samme form for kommunikationen der var i vores parforhold, hvor vores partner var efter os med den store kontrol-pegepind med så høj frekvens, som vi tillader at gøre det med vores børn og unge.

I virkeligheden tror jeg at vi som forældre føler os hægtet af… vi er blevet overhalet indenom af noget meget mere spændende: Ipad’en, mobilen, pc’en. Deres opmærksomhed er vendt væk fra os, tidligere end før hvor først børn slap den tætte kontakt til deres forældre som teenagere. Og den viden de søger online, og går ofte meget hurtigere og er bredere end den vi kan give dem. Så du er også overhalet indeni med din viden og klogskab.

Der var engang …

For 100 år siden kaldte vi det fordummende at læse krimier og fantasi bøger, tegneserier blev betegnet som uegnede for børn, da de første blev udgivet. Selv det at gå i teateret var letbenet og værdiløst underholdning. Igen da fjernsynet kom kaldte vi det fordummende og endnu værre med stor ængstelse kom videofilm til.

I dag er det computeren og mobilens tur til en dømmetur. Vi ser på den nye digitale generation: De digitalt indfødte og kalder deres netliv for fordummende. Vi dømmer og bliver bange for det vi ikke forstår. Sådan har det altid været. Vi bliver bange for at børnene “visner” bag skærmen. Især drenge bliver (igen) feminint fortolket, da det er næsten udelukkende ud fra en kvindelig synsvinkel, at computerspil er blevet diskuteret.

 

De fleste forældre ønsker sig nok et ”manistream-barn” som blander studier, fester, sport og kultur i en passende cocktail og mange må affinde sig med, at de ikke har sådan et gennemsnitsbarn og i stedet lære det barn at kende de nu har.

Derfor bliver den første opgave at interessere sig for og engagere sig i det barn man faktisk har.

Ofte kræver dette, at forældrene gennemgår en mental øvelse, hvor de renser sig for fordomme i forhold til f.eks. computerspil og kan møde deres barn i åben dialog. Jeg anvender med vilje ordet ”dialog”, som betyder noget andet end f.eks. samtale eller diskussion. En dialog er en samtale hvor målet er, at begge parter bliver klogere på sig selv, hinanden og det de taler om. En dialog er et møde mellem mennesker – ikke mellem holdninger

~Jesper Juul 

 

 

Du er digitalt pensioneret, hvis du er over 40

Der er i dag en stor kløft mellem vores voksengeneration og dagens børn og unge, på en måde vi ikke har set før. Før den digitale verden blev hverdag for os alle. Der er meget vi forældre ikke forstår, når det gælder mobil telefoni og brug af internettet. Af samme grund bliver vi kaldt ’De digitalt pensionerede’ eller ’Digitalt indvandrere’ af børne- og ungegenerationen. Alle os der ikke selv voksede op med internettet, kan huske tonen af opkaldet på modemet, og hvordan det var at have den første mega mobil telefon med gummiantenne (ja så længe siden er det faktisk ikke). Vores børn er den første generation, som ikke har kendt en verden uden www, mobilen i hånden 24/7 og en Wii på værelset.

 

“Det er altså snarere os voksne, der har et problem med det fingersmarte sms-sprog og livet på de sociale platforme. For voksne er net og mobil et redskab til vidensdeling og effektivitet, for ungerne en forlængelse af kroppen og en ophævelse af det fysiske rum. Kedsomhed er ukendt, selvom det i høj grad er hverdagens banaliteter, der udveksles efter skoletid. Her har enhver endegyldigt mistet copyrighten på sig selv, og man er allermest sig selv, når man er på”.

Ning de Coninck-Smith,
lektor, dr.phil. Institut for pædagogisk sociologi
 

10 Guidelines til at forstå dit digitalt indfødte barn og teenager

1. Når vi viser interesse i vores børns liv og erfaringer på nettet, og slukker for vores opdrager-båndoptager og i stedet lytter, er der mulighed for at vores børn kommer til os, også når de er i problemer eller har været udsat for digital krænkelse eller mobning.

2. Vær nysgerrig og ydmyg og lad dit barn lære dig noget i deres spille-og onlineverden. Kom over din frygt og forfængelighed for at være den ’dumme’ og uvidende, i dette område i forhold til dit barn. Kampen er tabt anyway. De blev født ind i den verden. Prøv fx at lære at spille dit barns yndlingsspil næste gang. (men pas på ikke at blive bidt af det, det kan være sjovt).

3. Hvis vores konflikter omkring hvor meget de må spille, og være på nettet bliver hyppigere og vores kommunikation bliver hårdere og skarpere, er det ofte fordi vi har for mange regler og forbud, og er holdt op med at lytte efter hvad vores barns behov er.

4. Bryd den dårlige regel-cirkel. Muligheden for den gode dialog med vores børn og derved muligheden for at de ønsker at sparre med os, ryger så snart vi opstiller forbud og voksen satte regler.

5. Lav ligeværdige aftaler. Vær opmærksom på om det er en aftale I har lavet (eller var det i virkeligheden en ordre du udstak) En aftale er faktisk ikke når du siger en regel eller i virkeligheden udstikker en ordre. En aftale er den samme slags som den du laver med veninden om at gå i biffen. En ligeværdig aftale. Børn holder ofte ikke aftaler der i virkeligheden er en indpakket ordre og bliver forvirrede når vi herefter kommer efter dem når ’aftalen’ om fx hvor længe han/hun må spille computer ikke ’overholdes’.

6. Få en snak (i fredstid) om fordele og ulemper ved at være offline og online. Det er som regel lettere for vores unge at høre på os og forstå vores ønsker, hvis de ikke er et udtryk for at vi ønsker at kontrollere dem.

7. At være off-line er faktisk det ’nye sorte’. Forvent ikke mere af dit barn end du gør af dig selv, og gå kig på din egen adfærd: det er svært at forvente vores børns velvilje hvis vi voksne ikke lever op til samme krav, og selv skæver konstant til mobilen eller tager den hvis den ringer under aftensmaden.

8. Giv ikke de digitale medier skylden for dit barns manglende lyst til lektier og pligter. Se familien i helhed og tingene i en sammenhæng. Den manglende lyst til lektier og pligter kan have mere at gøre med, at dit barn generelt ikke har fået ansvaret for sit lektieliv eller ikke er vokset op med en naturlighed i at skulle deltage og hjælpe til i fællesskabet.

9. Vær opmærksom på, om du hælder din bekymring ud over dit barn. Når vi forsøger at begrænse dem, fordi vi er bekymrede eller prøver at pakke dem ind i bomuld og vat, er konsekvensen ofte at de undgår at komme til os, fordi de bliver fanget i deres følelse af skyld og skam.

10. Sæt dig ind i alle de positive fordele ved at dit barn bliver en digital blæksprutte. De kompetencer børn udvikler igennem deres brug af sociale medier, er lige præcis de kompetencer de skal bruge i deres fremtidige arbejdsliv.

 

Hvis du vil være sikker på at modtage vores artikler, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet øverst til højre.

 

se flere_blogpost_knap

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *