10. oktober 2013
Tags

blogpix_bomuldogvat

Bomuld og vat udvikler skvat

For de fleste forældre opleves det at elske sit barn som en helt anden universel kærlighed end andre følelser de før har mærket. Kærligheden er ofte dyb og ubetinget. Det er ikke altid at kærligheden kommer igennem til ens barn – gennem de handlinger og adfærd man har. Nogle forældre har et ekstra stort behov for tryghed, sikkerhed og derved have kontrol med de ting, deres barn og teenager gør. De (over)beskytter deres barn, fra alt usikkert de forudser kan have ubehagelige konsekvenser, og disse konsekvenser ser de i mange ting. Kigger man dybere tilbage i de voksnes liv og de voksnes barndom, findes der ofte flere ’gode grunde’ til at have udviklet sig et over-tryghedsbehov og den stærke tendens til megen bekymring.

Når den kærlige intention ikke mærkes hos barnet

Bekymring ses ofte som et udtryk for kærlighed. Og ja det er det også dybest set. Men en misforstået og forvrænget form for kærlighed, for resultatet af den kærlige intention er ikke at barnet føler sig mere elsket. Bekymring er en belastning for alle – både børn og deres forældre. Børn bliver usikre på sig selv. De opfatter mistilliden, og deres selvværd og selvtillid påvirkes. Budskabet i bekymringen bliver: ”jeg tror ikke på du klarer den”. Når vi som mennesker bliver pakket for meget ind i bomuld og vat, bliver vi til skvat. Og så begynder vi at tro på, at vi ikke kan klare de udfordringer, der naturligt følger livet.

Tillært hjælpeløshed

Det gør børn meget frustrerede at have bekymrede forældre, og dybest set ønsker vores børn at vi har tillid til dem. Vi kan med vores bekymring og tryghedssøgende adfærd give dem en oplevelse af, at der faktisk er noget, de skal være bange eller bekymret for. Børnene kan udvikle en tillært hjælpeløshed, fordi vi som forældre tager selvstændigheden og egen-ansvarligheden fra dem og får en selvopfattelse af at de er svage og skal passes på. Tillært hjælpeløshed er en ikke-medfødt hjælpeløshed som nærmere er kommet gennem opvæksten fx. på grund af overbeskyttelse.


“Hvis du har en konstant trang til at tage dig af andre, vil du være nødt til at gøre andre mindre duelige, end de er”

 

Lad tilliden gro

Du kan godt bryde et sådan mønster, og lade din kærlighed og dine gode intentioner for dit barn og teenager  vise sig på andre måder. Gennem indsigt i dig selv og dit mønster kan du – når du er klar – træffe en dybere beslutning om at gøre noget andet end du plejer. Find motivationen til at slippe bekymringerne og lade tilliden vokse og derved din og dit barns selvtillid og selvværd. Brug dine venner og netværk. Spørg også dit barn og teenager hvad han/hun synes du skal gøre anderledes. Har du et dybere tillidsmønster der går imod den du gerne vil være med dit barn, så brug det at få professionel hjælp.

 

“Ud fra min erfaring med teenagere er tillid det allervigtigste. Jeg behøver ikke mine forældres tillid, når alt går godt, men jeg behøver den, når det ikke går godt. Og tillid må ikke betyde: Nu gør jeg, hvad de to gamle tror, jeg gør. Men det betyder: Tillid til, at jeg med de muligheder, jeg har, med alt hvad jeg har fået af mine forældre, gør mit bedste, gør hvad jeg kan”

Jesper Juul, familieterapeut og forfatter til bestselleren ‘Dit Kompetente Barn’

 

Blog af Pia Beck Rydahl

se flere_blogpost_knap

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *