blogpix_blivniceforælder

Sådan er du en ‘nice’ forælder til din teenager

– af Pia Beck Rydahl, bragt i magasinet Helse, februar 2013

 

Der sker en naturlig forandring i din relation til dit store barn og teenager, når han eller hun kommer i puberteten. Deres venner, computer eller andre interesser får større betydning og det kan virke som om du er ligegyldig og endda også kan undværes til tider. Det har altid været både svært og spændende for os forældre, at se vores barn tage store udviklingsskridt. Især gør det ondt i sidste fase inden voksenalderen, hvor de kommer i puberteten og klipper de sidste bidder af navlestrengen over. Vi forsøger at holde fast, styre og bestemme. Der sker meget i deres følelsesliv i de forandringsperioder – men ligeså meget i os forældres.

Vores teenager udfordrer os på vores grænser og trykker på vores knapper og udviklingspunkter. Vi får indimellem lyst til at leje vores store (møg)unge ud til nærmeste modtager.  Mange af os forældre har meget fokus på, hvorfor vores børn gør som de gør, og er som de er. Og glemmer at børn gør som vi gør og ikke som vi siger. Forandringen starter hos os. Og vi skaber en kløft mellem vores teenagere og os, hvis vi kun kræver forandring hos dem. Akkurat ligesom i parforholdet.

Jeg tror på, at når vi som forældre ønsker vores børn eller teenagere skal ændre på noget, skal vi selv foretage de samme ændringer eller selv være i egen udvikling. Det øger også vores forståelse for, hvor svært det er at gøre noget nyt og ændre på noget.

Gå selv vejen for forandring

En typisk fælde vi alle falder i er, at vi forventer at vores børn skal kunne mere, være mere og, i det hele taget, overhale os indenom i livet. Vi kan fx ikke forvente, at vores døtre skal markere sig over for sine selvsikre veninder i skolen, hvis det er meget vigtigt for os selv at være den søde, gode pige og gøre alle tilpas på arbejdspladsen og familien. Vi kan heller ikke forvente at vores søn lukker computeren med et smil, og springer ud af døren med løbeskoene på – hvis vi selv sidder bag skærmen mange timer i døgnet, og den eneste motion vi får, er når vi går ud til bilen på vej hjem fra jobbet…

Hvis vi forlanger, at vores teenager skal ændre på noget, mens vi ikke kigger indad først, eller nægter selv at gøre forandringer, forringer vi mulighederne for forandring. Når vi derimod selv går vejen som ledere, motiverer vi og inspirerer, i stedet for at kritisere og holde moralprædikener, der alligevel er så hule, at vores børn og unge ikke kan høre dem.

 

 Bevar forbindelsen til din teenager

Forælder-barn-relationen har altid kunne få os op i det røde felt og bringe vores skyggesider i spil. Vores egne personlige udfordringer bliver tydeligere, når vores store børn trykker på vores knapper. Vi skal huske på at det er vores egne knapper. Når vi bliver skuffede, frustrerede, vrede mm. på vores teenager, virker det mere nærliggende og lettest at pege på ham eller hende: ”Han er helt umulig”Min teenager dominerer så meget og der er slet ikke plads til os andre”, ”Hun har fyldt så meget siden hun var lille”, ”Hun er så besværlig og dramatisk” er ord jeg ofte hører i mit job som familieterapeut, når forældre er frustrerede over deres børn og teenagere.

Når vi har megen fokus på det negative skaber det en kløft imellem vores barn og os. Her ryger forbindelsen også, så vi har sværere ved at mærke hvordan vores teenager har det. Vi hører mindre om hvad der sker i skolen, og kan ikke støtte med samtale og sparring osv. Vi står på hver vores side af kløften, hvis vi kun har de negative briller på i forholdet til vores teenager.

Det du fokuserer på får du

Når vi fokuserer på vores teenagers negative sider, bliver det en selvforstærkende virkelighed, vi skaber. Men når vi fokuserer på de positive undtagelser, sker der noget helt andet: Nemlig at vores fokus som forældre giver den forandring, vi ønsker at se hos vores teenager.  Vi får deres selvværd til at blomstre, når vi øver os i ikke at have de negative briller på, hvor vi kun ser de negative ting ved vores teenager.  Brillerne skal pudses indimellem. Fordi det du fokuserer på, får du. Det er tydeligt både i vores tanker, vores følelser og krop, at brok og beklagelse giver mere negativitet og følelse af utaknemmelighed over for vores børn. Omvendt giver fokus på styrkerne og det vi sætter pris på, et mere åbent hjerte og smitter varmt af på vores store børn.

 

Bliv inddraget i stedet for undgået af din teenager

Hvis jeg kun skal sige en ting der er vigtig at have i sin relation til sin teenager, så er det ’nær forbindelse’. En nær forbindelse så der er dialog når tingene er svære og så du bliver inddraget i stedet for undgået. Derved har du mulighed for at være sparringspartner og stadig påvirke og præge dit store barn.

Vil vi nå ind til vores teenagere og kommunikere ligeværdigt med dem skal vi slukke for den klassiske forældre-rådgiver båndoptager. Store børn har svært ved at optage alle vores velmenende råd og ’gode’ forslag til løsninger på deres vegne. Vi har en automatisk adfærd, når vores børn har det svært, nemlig at fixe deres problemer hurtigst muligt, fordi det er så svært for os, når de har det svært. Det fjerner ikke smerten og det der er svært. Det skaber en kløft imellem os og dem og det lærer dem ikke at tænke selv og udvikle selvindsigt.

Som forælder virker det naturligt at give vores store børn den sandhed vi selv tror på, og hvordan vi forstår vores virkelighed. Vi har måske en intention om, at de skal overtage vores sandhed eller syn på sagen. Vi glemmer i forsøget, at vores barn selv skal lære hvad hun eller hun mener og oplever, ud fra dets egne fornemmelser og erfaringer – dårlige som gode.

Vi forsøger at oplyse dem, undervise dem og give dem mere viden og tror, at så løser tingene sig nok. ”Du skal da bare gøre X”, ”Hvorfor gør du ikke bare X eller Y”?. Men det er ikke tilstrækkeligt for, at børn og teenagere føler sig hørt, set og anerkendt. Derfor afviser de os eller føler vi ikke forstår, eller hører hvad de faktisk siger.

I denne guide er nogle veje til at kommunikere så du genskaber eller bevarer nærheden og forbindelsen med din teenager.

 

 

GUIDE:

Hvordan du kommunikerer med din teenager, så I bevarer forbindelsen og nærheden.

 

1. Hop over rådgiverfælden

Husk på at andres råd er svære at følge. Selv råd, der er meget overbevisende, er ikke altid nemme at følge. Især ikke hvis de medfører noget, der er svært – hvis rådet rammer et ømt punkt, vi selv er utilfredse med ser sådan ud. ”Du skal bare sige fra overfor hende i morgen” siger du måske til din datter – om hendes forhold til den populære dominerende pige i klassen. Men tænk over det… ’bare sætte grænser’. Hvordan gør man det? Er du selv god til det du rådgiver om? Og er det et for stort skridt for din teenager, så det bliver en fiasko bare at tænke på det?

At udelukkende forsøge at følge dit voksenråd kan komme til at forværre din teenagers oprindelige udfordring, fordi han eller hun måske ikke alene er kede af problemet, men nu også bliver kede af den manglende evne til at gøre ordentlig brug af de råd, du har givet.

 

2. Du forstår mig ikke, mor! 

Når vi som forældre lader ’fixegenet’ tage over og forsøger at fjerne smerten fra vores teenager, gør vi bare det, der gør ondt værre. Som oftest handler vores forsøg på at fixe mere om vores egne behov end vores teenager. I stedet for at møde ham eller hende, hvor han eller hun faktisk er, prøver vi at fjerne smerten, dels i os selv og i vores barn, fordi vi ikke selv kan eller vil rumme den. Vi kommer så til at gøre vores teenager endnu mere frustreret og kede af det, fordi han eller hun ikke føler sig set og mødt. Mange konflikter opstår ofte her.

3. Det handler ikke om dig.

Forsøg at undgå at tage din teenagers følelser personligt. Det er let at tage negative følelser personligt, og det kan gøre ondt at lytte til vores store barn,  når han/hun er vred, såret eller trist. Her finder vi ofte fixer rådene frem, men det er i sådanne situationer, at vores barn længes mere efter vores empati og indlevelse. Når du kan holde det ud din teenager fortæller, kan din teenager også komme til at rumme det selv

4. Tillad det svære at få plads 

Enhver teenager kan læse kritik, modstand, uvilje, vrede osv. hos os voksne. Både i stemmen, kropssprog og vores andre ubevidste signaler. Børn er kompetente og læser ofte din indre tilstand, før du selv er klar over, hvordan du har det.

Hvis din teenager frygter en negativ reaktion fra dig i en samtale, vil han eller hun ikke kunne svare frit på dine spørgsmål. Han/hun vil måske virke lukket eller usikker, fordi han/hun forsøger at være loyal både over for dig og for sig selv. En umulig opgave.

5. Vær undrende og åben

Når du bruger åbne og coachende spørgsmål tager du udgangspunkt i undren og at du ikke skal fixe noget. Det vil sige du skal spørge uden at søge et bestemt svar. Fx hvis din teenager kommer hjem og deler en situation der var svær så spørg ind:

”Hvad skete der så? Hvordan var det for dig? Hvad tænkte du, da det skete? Hvad synes du om at X gjorde sådan? Hvad gjorde du? Hvad gjorde hun/han? Hvad ville du ønske at gøre anderledes en anden gang? Hvad har du brug for hjælp til fra mig? Hvad lærte du af den situation? Hvad er du mon i gang med at lære for tiden, i den her svære tid? Osv.

6. Drop mikrofonen

Ligeværdige samtaler handler også om at lytte til og dele med hinanden. Også fra voksen til barn. Forhold dig så åbent du kan for din teenagers indre verden og svar. Deres vej til dybere mening, kan være en helt anden end din. Din teenager er ved at udvikle sine egne værdier, og det er igennem dem at han eller hun finder svar.

 

7. Vær personlig og del om dig selv.

Tal ud fra dig selv. Fortæl om oplevelser, du selv har haft i dagens løb, som har været spændende eller udfordrende for dig.  Fortæl det til din teenager på et tidspunkt, hvor du fornemmer, at I er på samme ’linje’. Du får på den måde en mere ligeværdig dialog, som også frisætter din teenager til at lære af det, du deler. Han eller hun kan bruge dine ord og oplevelser til at genkende sig selv i. Og måske sige ”Sådan havde jeg det også i dag, da X skete”.

 

Det mest udfordrende job er at være forælder – og endda et job, man ikke kan sige op fra. Det kræver stærk rygrad og ro i maven. Mange teenageforældre er bange for, hvordan ’produktet’ af deres opdragelse ender som. Men husk at nyd rejsen. 

Vi har alle tilfælles som forældre at have en dyb kærlighed til vores barn – store som små. Du mindes sikkert mange gode minder fra dengang din teenager var lille. Husk at vi har alle et indre lille barn, der har brug for omsorg og accept – og din teenager er stadig et barn indeni

 

Jeg ønsker dig god fornøjelse med din relation med din teenager 

/ Pia Beck Rydahl, Hverdagens Helte

 

se flere_blogpost_knap

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *