blogpix_behov

Bed om det du har brug for, græd når du ikke får det…

Åhh nej, vil vi så ikke blive sådan nogle krævende ulidelige mennesker, hvis vi piber hver gang vi ikke får hvad vi vil?

Alle de velmente klicheer

”I virkeligheden har vi ikke krav på noget som helst fra nogen som helst” sagde en af mine gamle læremestre på min uddannelse som familieterapeut. Arghh, det kan du da ikke mene? tænkte jeg. Det giver jo mere besvær, fordi jeg så ikke længere kan give andre skylden for at mine behov ikke bliver opfyldt…
Jeg blev selv for hurtigt voksen og overansvarlig som teenager, og tanken at vi selv er ansvarlige for vores liv og valg blevet hverdagsføde for mig. Jeg er vokset op med klichefyldte citater som: ”End hver er sin egen lykkes smed” og ”Man rider som man sadler”. Men klicheer, ordsprog og god fornuftig viden ændrer ikke mønstre alene. Jeg synes det kan være svært (også efter ca. 17 kurser, og et par lange uddannelser i coaching og terapi) at udtrykke behov, der er vigtige for mig.

Vil du lytte til mig?

En teenagepige delte med mig, at når hun ville sige hvad hun havde brug for til hendes forældre, kom frygten for at blive afvist og svigtet. Naturligt og menneskeligt nok, når der nu er noget vigtigt på spil for en. Måske du kender det? At have brug for et kram på en dårlig dag eller at blive lyttet til – men i stedet få et par velmenende råd, som du ikke tør følge, fordi du er bange for at også fejle med dem… Eller at have behov for at mærke omsorg fra din partner, men vil ikke være for krævende eller i disse tider, hvor der er uskrevne regler om at ligne et glansbillede og kunne klare det hele på den halve tid: at have behov for tid til dig selv med ro og fordybelse…

Bryd fortiden

De fleste af os har en del dårlige erfaringer med os, fra barn af, med at sige hvad vi havde brug for. Vi er blevet gjort forkerte for at reagere med vores følelser, når vi blev kede at ikke at få det vi havde lyst til eller brug for. Men vi holder op med at bede om vigtige ting, hvis vi ikke må føle de følelser der hører med. Og selvom børn beder om noget de har lyst eller brug for, behøver de ikke få det. Men det gør ondt at få et nej.

Frihed med besvær

Når min gamle læremester sagde, at vi i virkeligheden ikke har krav på noget som helst, fra nogen som helst, ja så gav det både mere besvær, fordi jeg synes det er irriterende, ikke at kunne give andre skylden for at mine behov ikke bliver opfyldt… Men det gav også frihed – fordi så er der muligheder for at skabe flow i min egen livsglæde og derved give mit selvværd gødning livet igennem.

Bide med ulvetænder

Der er en rytme i det der med, at give udtryk for ens personlige ønsker og behov. Det forudsætter, at vi er opmærksomme på vores ønsker og behov, for kunne give klart udtryk for dem. Jeg kan f.eks. have brug for et kram eller forståelse efter en krævende dag, men hvis jeg er stresset, mærker jeg måske ikke at jeg har brug for kærlig opmærksomhed.

Det er ikke nok at kunne bede om det du har brug for. Vi må også kunne sige det på en måde så vores nærmeste kan høre det. Jeg vil fortsætte øvelsen i 2011 at forsøge at sige det uden skyldbomber (de der små men kraftfulde ord der ligger skyld i) Nogen gange må vi måske kæmpe eller argumentere eller forhandle for at få det vi har brug for. Og hive vores girafsprog frem på bedste vis – OG turde fejle mange gange i det, når vi bider ad vores nærmeste med store ulvetænder.

Vores egen opvækst støjer

Vi gør jo vores bedste, er jeg overbevist om. Det bedste vi har lært med de forudsætninger vi har. Evnen til at give udtryk for hvad vi føler eller har brug for, skal jo udvikles og det er altid lettere, hvis vi har nogle gode referencer på at det nyttede noget, at det gav os succes med at gå efter det osv.

De vigtige reaktioner

Der findes en meget simpel opskrift på sund adfærd: Bed om det du gerne vil have. Græd hvis du ikke kan få det. Udfordringen ved dette, er at hvis vi er blevet gjort meget forkerte for at reagere med vores følelser, når vi blev kede at ikke at få det vi havde brug for eller ønskede.
Og udfordringen med at lære vores børn at bede om det de har brug for er hvis vi med børn er så bange for at de skal blive piverter eller krævende egoister, der bare vil have og have.

“Hvorfor piber du over det” ”Sikke et drama’ eller ”hold da op med det flæberi”

…har de fleste i vores generation hørt når vi udtrykte følelser. Men sorgen over ikke at få hvad man vil have, er naturlig og sund. Hvis vi ikke bliver gjort så forkerte for at sige vores behov som børn, bliver det mere trygt at sige det højt. Og tage smerten ved det nej vi får. Det er også en måde at blive ‘færdig’ med situationen ved at få sine følelser ud.

Andre kan ikke gætte mine behov

Jeg fortsætter rejsen, fordi jeg synes det giver så meget at bede om det jeg har brug for. Nogen gange får jeg det, andre gange ikke.

 Jeg vil starte med at opgive den romantiske forventning om, at hvis nogen virkelig holder af mig, så kan de også gætte hvad jeg har brug for. Droppe gættelegen og bruge modet og munden til at få sagt det højt. OG støtte andre I at gøre det samme.

Og så vil jeg fortsætte med at øve mig i at sige højt hvad jeg savner, give noget af det jeg selv savner til andre, sige hvad jeg ønsker og har brug for… og udover hvad det vil give mig selv, kan det være mine børn lærer lidt af det samme.

På vegne af teamet i Hverdagens Helte

Pia Beck Rydahl

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *