Er din teenager utaknemmelig og uansvarlig? 

Artikel af familieterapeuten Jesper Juul om det at give ansvar til sin teenager, og de konflikter med sig selv og hinanden man kan have hvis man bliver for servicerende for sine store børn

 

 

 

 

 

En teenagemor skriver til Jesper Juul i norsk brevkasse, og får svar fra ham – læs herunder >>

 

“Jeg læser regelmæssigt dine indlæg i Aftenposten og får mange tips og gode råd. Jeg er alene med en datter på 14 år. Hendes far og jeg er flyttet fra hinanden da hun var 4 år. Hendes far har ny sambo og to små børn på 2 og 6 år. Min datteren min har boet hver anden uge hos sin far og mig fra hun var 8 til hun var 12 år. Da hun startet på ungdomskole ønskede hun at bo hele tiden hos mig, og er hos faren hver anden weekend.Jeg har en historie langt tilbage i barndommen hvor jeg er den søde, hjælpsomme, eftergivne og lader mig dominere. Har haft, og har  stadig udfordringer med at være tydelig og sætte grenser. Føler at min datter udnytter dette

Hun er som sagt 14 år. Jeg vækker henne hver dag, laver morgenmad og skolemad. Min datter har astma. Hun bruger medicin for dette, men astmaanfaldene kommer alligevel med jævne mellomrum. Vi fik anbefalet at lægge kosten om af en homøopat for snart to år siden. Min datter er ikke særligt motiveret for denne kostændring (stenalder, uden mælk og mel). Jeg er bange for at hendes astma udbryder og har “mast” en del på med at kostomlægningen må gå hurtigere end den gør for hende, samtidig med at jeg respekterer at jeg må være tålmodig med hende.

Føler at dette er blevet en ond cirkel; jeg “maser” på med kosten, laver morgenmad og frokost. Hun bliver surere og surere. Føler at jeg strækker mig og går på akkord med mig selv, til fordel for hende som ikke sætter pris på det. Hun siger at hvis hendes far havde boet tættere på havde hun flyttet til ham. Hendes far har sselv astma og bagatelliserer hennes astmaanfall. Han og jeg er ikke enig i behandlingsformen av datteren vår, og det ved hun. På grund av tidligere læse og skrive vanskeligheder kræver også skolen og lektierne en del opfølgning. Jeg føler mig så rådvild, udslidt og magtesløs.

Hvad skal jeg gøre?

 

 

Svar fra Jesper Juul:

I Danmark havde vi engang en meget populær graffiti, som sagde, ”Opgiv håbet og få det bedre!”

I dit tilfælde ville jeg måske omformulere den til ”Opgiv projektet og få det bedre” og dermed mener jeg din datters nye kostplan, som jo egentlig er dit projekt og ikke bliver mindre dit af, at du er tålmodig. På trods af dit arbejde med at overvinde din egen grænseløshed og tendens til at blive offer for dem, du elsker, er du havnet i en situation, som millioner af teenageforældre i Europa kender bedre, end de selv synes om: du leverer omsorg, medicin og serviceydelser til et barn, som i stadigt stigende omfang lader sin mund og sin krop sige ”nej tak!” Du forsøger at besvare dette med tålmodighed, motivation, overtalelse og fornuftige argumenter og jo mere du forsøger, jo højere lyder hendes nej. Snart siger hun måske ikke bare nej til alle dine fine tilbud men til dig selv og flytter til sin far.

Det er en uholdbar situation for jer begge og den slider hårdt på jeres indbyrdes forhold. Derfor ville jeg hurtigst muligt sætte mig ned med hende og sige omtrent følgende:

”Det er endelig gået op for mig, at meget af det jeg forsøger at give dig, fordi du er mit barn og fordi jeg elsker dig og bekymrer mig for dig, er noget, som du egentlig helst er fri for. Jeg er ked af, at det varede så længe, fordi det kunne have sparet os begge to for mange skænderier og konflikter, men nu er jeg parat.

 

Der er tre vigtige punkter, hvor jeg forsøger at tage ansvaret for dit liv:  Din skole, din sygdom og det at du kommer op om morgenen. Igennem lang tid har jeg oplevet, at glæden ved at gøre dette for dig forsvinder og at jeg i stedet for bliver irriteret og vred på dig – og det vil jeg ikke. Trods stor angst og knap så stor tillid til dig er jeg indstillet på at give dette ansvar tilbage til dig. Det betyder, at du fra i morgen selv er ansvarlig for at komme op om morgenen, for at tage din medicin, for din kost og for din skole. Jeg synes, det er meget at forlange af en fjortenårig og vil derfor gerne hjælpe dig, men så må du selv bede mig om det. Indtil du evt. gør det, skal jeg gøre mit bedste for at holde min del af aftalen.”

 

Sig det venligt og kærligt, gerne med de tårer der hører til som akkompagnement, men uden direkte eller indirekte bebrejdelser eller kritik og uden at afkræve hende løfter for fremtiden. Hun tager ikke dette ansvar på sig, før du har lagt det fra dig. Det er altid ekstra angstprovokerende, når børn lider af en kronisk sygdom, fordi de rent faktisk risikerer at dø, hvis de forsømmer deres medicin og/eller behandlinger. Men også i andre tilfælde står barnets fortsatte livskvalitet på spil.

 

Når din datter har fået ansvaret tilbage, viser det sig måske, at det er for vanskeligt for hende at bære på nogen områder. Ser du dette, kan du tilbyde hende hjælp, men gør det aldrig for at berolige dig selv eller din dårlige samvittighed! Eller hvis du gør, er du dermed ansvarlig for de konflikter, der opstår imellem jer, fordi prisen for at lette din samvittighed er, at hun må føle sig inkompetent og skyldig.

 

Tidspunktet for, hvornår unge skal overtage det personlige ansvar for eget liv, varierer fra familie til familie. Det seneste tidspunkt er nogle uger eller måneder efter at der er opstået destruktive konflikter mellem forældre og barn – dvs. konflikter som kører i ring omkring de samme temaer og hvor tonen bliver mere og mere negativ. Eller når de voksne begynder at føle sig som ofre for deres børn. Denne ansvarsoverdragelse skal være for alvor! Den skal ikke anvendes som et trick, en strategi eller en metode men skal ske som en konsekvens af den voksnes erkendelse af, at det hun forsøger konstant mislykkes og ikke fordi hun synes, at hendes barn er mislykket. Jeg har oplevet forældre til kronisk syge børn og unge på op til 25 år, som stadig sad på ansvaret for medicinering og kost og som selvfølgelig oplevede deres ”børn” som mere og mere uansvarlige. Jeg har endnu aldrig oplevet, at de unge ikke tog ansvaret på sig, når muligheden var der.

Du kan vælge at slås med din datter, men du kan også vælge at se hendes ”uansvarlighed” som den endelige mulighed for, at du kan slippe af med de sidste rester af din egen overansvarlighed og dermed blive ansvarlig for dig selv og dine egne handlinger. Jeg håber for jer begge, at du vælger det sidste!

 

– artiklen er skrevet af Jesper Juul og bragt i blandt andet norsk avis

 

 

Jesper Juul er en meget anerkendt familieterapeut som vi har lært meget af og holder af at samarbejde med. Jesper Juul er også forfatter til flere bøger om børne- og familieliv. Se dem herunder.

Læs også om Jesper Juul på:   www.jesperjuul.com

 

 

Kurser hvor unge lærer at styrke deres selvstændighed, mod og selvværd

Læs om vores kurser for unge her >> 

 

Samtaler der forandrer livet i familien og ungdomslivet for unge

Du kan også læse om vores samtaleforløb her. Vores samtaleforløb er både for unge, for forældre alene og for hele familien.

 

Vi anbefaler Jesper Juuls bøger:

Fat det nu, forældre!

Køb den her >>

Dit kompetente barn

Køb Dit Kompetente barn her >>

Livet i familien

Køb Livet i Familien her >> 

 

Aggression

en naturlig del af livet

Køb bogen Agression her >>

Kunsten at sige nej

– med god samvittighed

Køb Kunsten at sige nej her >>

 

Dagens mand og far

 

Køb bogen Dagens mand og far her >>

 

Bonusforældre – muligheder og faldgruber

Køb bogen Bonusbørn her >>

 

 

 

Se_vores_kalender_knapny